Pores var i gang med nedlukning af byens restauranter. Ingen turister og næsten ingen både.
Vores HR38 fra 1983, sejler i Grækenland. Ved brug af smartphone, kan du ikke se hele bloggen. Scroll helt ned til bunden og vælg 'Vis internetversion'. If you use a smartphone, you have to scroll to the very bottom of the blog and choose Internet version'. There is a translate button in top right side of the blog.
02 november, 2020
Dokos til Poros
Hjemover mod Methana stoppede vi i Poros. COVID-19 19 restriktioner i morgen medfører at der skal bæres mundbind så snart vi går i land. 

Ermioni til Dokos
Med udsigt til rolige vinde besluttede vi at ligge for Anker på øen Dokos. Vi sejlede lidt rundt men fandt så en bugt lige inden for øens åbning. 



Krystalklart vand og mulighed for at ligge tæt ved klipperne med en Line i land.
Hydra til Ermioni
31.oktober


Kirken sørgede for at vække os 07.00. Længere ønsker man åbenbart ikke at folk skal sove. Og de har en snooze funktion for kl. 07.30 bimlede alle klokkerne igen.
Vi fik en ny nabo fra morgenstunden. Vi skal åbenbart have en større båd!,,
Op af formiddagen tog vi så til Ermioni. Igen masser af plads. Aftenen bød på en fantastisk fuldmåne opgang.
31 oktober, 2020
Poros til Hydra
Vejret var igen gunstigt og vi satte kurser mod Hydra. Turen blev igen afbrudt af et badestop i krystalklart vand de nu var nede på 19,5 grad🥶


Videre mod Hydra hvor der undtagelsesvis var rigtig god plads i havnen.
Eftermiddagen gik med en tur op til Leonard Cohens hus og videre op til udsigtspunkter over Hydra.
Til Poros
Torsdag den 29. Oktober


Regn og blæst var forsvundet og solen skinnede igen fra en skyfri himmel.
Vi satte kurser mod Poros men stoppede undervejs i den lille bugt sydvest for Methana Ormos Kasali.
Vi måtte lige teste badevandet som nu er ca. 21 grader 😀
Efter veloverstået svømmetur blev kurser sat mod Poros.
God plads på sydsiden i læ for nordenvinden. Herligt at være tilbage
Regnvejrsdag i Methana
Onsdag den 28.oktober
Den lovede regn og vandmængde viste sig at holde stik. Meget regn og meget vind men vores plads i marinaen er et super sted at ligge under sådanne forhold.
28 oktober, 2020
Søsætning med forhindring
Tirsdag den 27.oktober
Vi var klar til søsætning den 27.oktober og blev da også sat op i kranen. Der skulle lidt speciel tovværk under båden for at holde båden i selerne. Desværre kunne de ikke få tovværket af efter vi var sat ned i vandet. Det endte med at yngste medarbejder på værftet iførte sig dykker briller og hoppede i vandet. Heldigt for ham er vandet ca.20,5 grader varmt. Men vi kom da afsted og båden gik 1 knob hurtigere nu efter afrensning og bundmaling.
Kurser var sat mod vores plads i Methana eftersom der var meldt meget kraftig regn og megen vind om onsdagen.
Afgang mod Aegina
24.oktober



Tidlig afgang fra ankerpladsen, da vi skulle være ved værftet kl.10.00. Dog ikke tidligere en solopgangen og dagslys, da vi skulle krydse trafik zonen for kommerciel skibstrafik til Athen. Ved hjælp af udkik og bådens AIS system slap vi dog helskindet igennem.
Ved ankomsten til værftet var der lidt mere vind end forudsagt og den var på tværs selvfølgelig. Båden skal bakkes ind i en lille “havn” ved værftet for at kunne løftes op i kranen. KE måtte bruge nogle forsøg før det lykkedes😩
Men op kom vi og blev anbragt på vores tidligere plads. Her gik vi i gang med afrensning af båden således at den var klar til bundmaling dagen efter.
Der blev arbejdet hårdt og længe både lørdag, søndag og mandag. SD bundmalede og KE polerede fribordet adskillige gange.
Ombytning af mandskab på Blue Moon
Fredag den 23.oktober
Juanna og Deva skulle afmønstre og Svend skulle ombord. Svend kørte deres bil til Hamburg og mødte Juana der kom med flyet fra Athen.
Et kort informationsmøde i gaten med udpegning af bilens parkeringsplads. SD havde taget et billede af bilens omgivelser i P huset samt billede af billetten. Billedet var taget mens billetten lå på bilens tag og SD glemte at lægge den tilbage i bilen !!!!!!!! Heldigvis var der ingen vind i parkeringsanlægget.
SD tog ved ankomsten til Athen en taxa til Varkiza hvor KE og Blue Moon var ankret op.
20 oktober, 2020
Methana strandpromenade nordpå
Skøn gåtur med mange små strande undervejs. Men vi var på udkik efter Barbaras "hot-tub", som vi ikke kom forbi på vores første gåtur. Og vi fandt den, men fik ikke prøvet at sidde i det lille stenkar med vand fra den varme kilde, da to unge mænd hyggede med øl i pølen. Så vi fortsatte så langt nordpå vejen gik, og den endte ved et eksklusivt klippehotel med en rigtig sandstrand nedenfor i bugten. Flot! På hjemturen var hot-tubben optaget af to ventende damer i kø, men jeg fik lige lov at stikke foden i vandet - og det er virkelig rigtigt varmt.
Korfos - Aigina - Methana
Dejligt vejr er par dage endnu så vi smutter lige rundt til kendte lokaliteter og tjekker situationen. Korfos bybroen er stort set fyldt op med tjekkiske charterbåde. Vi købte en længe eftersøgt strandstol, som kan bruges på stranden og på fordækket. Og den har fået plads i kistebænken. I Aigina kom vi til at ligge ved siden af den danske HR36 kaldet Gypsy som er sejlet herned over de sidste 4 år. Søde mennesker som vi håber at se mere til, da de skal have båden på land hos Aspragis på fredag.
Pusle projekter i Methana
Der blev også købt materialer til bådoptagningen i Aigina og KE snakkede med broren til værftsejeren om optagning på lørdag. Vejrudsigten siger kuling øst for Aigina, så vi tager tilbage til basen mandag eftermiddag og pusler med båden. KE renser og efterser vanterne så de ikke sætter sig fast. Markeringstapen for lige ror udskiftes med en takling. Daviden får en længere snor, så man kan betjene motorhejset helt nede fra gummibåden alene.
Korfos - Aigina - Methana
Dejligt vejr er par dage endnu så vi smutter lige rundt til kendte lokaliteter og tjekker situationen. Korfos bybroen er stort set fyldt op med tjekkiske charterbåde. Vi købte en længe eftersøgt strandstol, som kan bruges på stranden og på fordækket. Og den har fået plads i kistebænken. I Aigina kom vi til at ligge ved siden af den danske HR36 kaldet Gypsy som er sejlet herned over de sidste 4 år. Søde mennesker som vi håber at se mere til, da de skal have båden på land hos Aspragis på fredag.
16 oktober, 2020
Overliggerdag i Epidavros
Vejret er fint og vi ligger for anker tæt på den lille strand. Der bliver fanget blæksprutter af de lokale dykkere og de bliver blødgjort ved at blive klasket hårdt mod klipperne. Og vi har ser en stor havskildpadde flere gange græsse i bugten. Karl-Erik har fået monteret påhængsmotoren og sejlede os til stien indtil byen. Og der lå Ronja med hele familien. Og ved siden af os ligger vores engelske venner for anker. De var også gæster i Methana mens vi var på pitstop. Hundeturen i morges gik ad gedestien ud forbi bugtens fyrtårn.
Fin stemning i Vathy
Juanas første besøg i denne lille hyglige havn. Frokost på kajen og vires tjener fangede lige en kalamari ved kajkanten og gemte den i et hyttefad.
Tre nye kattekillinger født på genbo- båden indtager landjorden
Da vi overtog båden bemærkede vi en kattemor i cockpittet i båden "Thai" flytte på en killing. Nu fjorten dage efter ser vi tre killinger blive fodret af kattemor og en af sejlerne lige udenfor havnens hegn.
Vindlæ i Methana
Efter nogle dejlige dage i Poros sejlede vi tilbage til hjemhavnen for at være i skikker havn under de næste dages kuling. Det blev til de forventede vindstød og tordenvejr tidligt tirsdag morgen. Og der kom også kraftige byger, så vi kunne tjekke om der var opstået sprækker i dækket. Og der var faktiske en fuge ved bb midterste røstjern som Karl-Erik straks udbedrede i den efterfølgende opklaring.
12 oktober, 2020
Køretøjer iPoros
Børn og voksne drøner rundt i de få farbare gader på sjove sofacykler, el-løbehjul (med flere børn på af gangen) og mange varianter af el-cykler foruden de obligatoriske scootere og biler. Ronjas besætning har prøvet terrængående el-cykler rundt på hele øen, og det skal vi da også prøve - engang.
Bryllupsdag i Poros
Dejlige gåture, frokost på Dionysos (dog ikke de friskfangede blæksprutter) og aftensmad på Apagio. Og så blev der plantet laurbærkirsebær busk hjemme i haven af vores savnede gast, Anita. Skøn dag at reflektere over ægteskabets finurligheder.
11 oktober, 2020
Søndag i Poros
Stadig dejligt vejr og på morgenturen rundt langs kajen til den gode bager efter frisk morgenbrød, var der andre der allerede havde fanget aftensmaden. Og så var der messe i asynkron stereo til morgenmaden. Karl-Erik fik diesel på båden, og vi afleverede måtter, sengelinned og håndklæder til Marys laundry. En lille klatvask blev det også til og så en tur med støvsugeren. Og så en puster. Deva er som sædvanlig god til at finde skyggepletter, men løfter et øjelåg hvis der måske sker noget spændende.
10 oktober, 2020
Aftenstemning i Poros
En lang solskinstur for motor og sejl fra Spetses til Poros. Vi kom til at ligge lige uden for diskoteket så det kan ikke betale sig at gå i seng denne skønne sensommer aften. Deva og jeg har været på trappetræning så det er dejligt bare at se de andre mennesker passere forbi båden. Vi er mindst 4 danske både i havnen, men vi har kun snakket med en af dem. Båden er købt i Kroatien sidste år af en maskinmester og dykker og sejlet til Aigina. Han har familien med så måske ses vi med dem senere. Ronja ligger her også, men dem har vi ikke set endnu. Og så er der en HR382 kaldet Vitamine, som vi ikke har set besætningen på endnu.
09 oktober, 2020
Frokost i Plaka ved Margareta
Vi fandt den lille dansker venlige havn Plaka, men der kun til et kort stop, da der var for mange dønninger og vejrudsigten fordrer lidt ekstra opmærksomhed efter weekenden. Men vi fandt hurtigt op til den skønne taverna med udsigt over vores solo skib. Margareta var meget imødekommende overfor alle, men det er vist kun danske både der får et sortiment af stedet frugt og grønt forærende !
Vi besluttede at annullere den videre tur sydpå og gik istedet for genus og motor østover bugten med kurs mod Spetses nordlige ankerbugt. Der lå 4 andre sejlbåde - alle franske. KE kan lige nå at lufte Deva inden det bliver mørkt.
Vi besluttede at annullere den videre tur sydpå og gik istedet for genus og motor østover bugten med kurs mod Spetses nordlige ankerbugt. Der lå 4 andre sejlbåde - alle franske. KE kan lige nå at lufte Deva inden det bliver mørkt.
Vi hænger fast i Astros
Dejligt sted, men vi vil gerne længere sydpå så vi starter tidligt ud efter morgengåturen efter friskbagt brød. Men det gik ikke! Vi kunne ikke få ankeret helt op til overfladen da vi havde fat om en underarmstyk kæde fra bunden. Karl-Erik måtte have svømmebrillerne på og ned med en fortøjningsline og fange kæden. Så sænkede vi ankeret og det slap fri. Men nu sad linen i bekneb. NRD med KE en gang til og trække i linen og dp kom også den fri. Hele showet tog en times tid og det blev fulgt fra de andre både på kajen og de havde også tilbudt undervejs at rekvirere dykker. Men vi klarede det selv.
Afslapning i Astros
Frokost på en af de mange strand tavernaer og aftenpromenade op omkring det gamle fyrtårn. Det bliver en blæsende aften med vinden ind fra bagbord side, men vinden lægger sig før midnat.
Abonner på:
Opslag (Atom)



