Ommos Daskalio next to Russian Bay

Efter to dage øst for Poros, stak vi ind til Poros for at proviantere. Efter et par hede timer, drog vi videre til en smuk bugt vest for Poros. Her er der en lille ø med en bette kirke. Så mange flotte steder som vi finder. 

Her var der et par superyachts - B måtte lige markere sig, da  jetskis farede forbi med høj fart. Hun fik fat i en mand fra Miami Florida, som fortalte at folk blev slået ihjel dagligt med jet ski ulykker. 

Dejligt at vide. Eftermiddagsvinden var stærk og vi skulle alligevel ikke svømme langt i de bølger. 

Aftensmad blev takeaway lam kleftiko  fra vores nye stam restaurant Gia Mas. https://www.tripadvisor.dk/Restaurant_Review-g189494-d4059842-Reviews-Gia_mas_Taverna-Poros_Saronic_Gulf_Islands_Attica.html?m=19905

Blue Moon og den lille ø

Aftenlys over Poros





Agave igen igen. 

For anker ved Poros

Temperaturen afgjorde at vi måtte ligge for anker. Vi valgte bugten øst for Poros ved the Pink Hotel. Pragtfuld bugt med gode muligheder for at komme i land med Pippi. V tilbragte to nætter der. Barb fik lavet et skyggetelt på fordækket. Hun kan ikke klare så meget varme. Så hun rev et gammelt dynebetræk over og vupti. Så var der skygge. 

Vandets temperatur 24,6 grader. 

Poros og farvel

Hvordan kan en uge gå så hurtigt? Her er vi tilbage i Poros og den sidste aften er kommet. Det sidste indkøb. Den sidste drink hos vores kaffebar ven ‘Spyros’. 

Blue Moon i baggrunden. 

Jørgen med den smukke Bente Hammer skjorte og hans nye allerbedste ven Pippi. 

Det klæder dem at have en hund. Ik? 

God nat efter en god middag på Poseidon restaurant. 

Og nu er det kl. 8:30 og Bente og Jørgen skal af sted efter en uge. Tak for skønt selskab. Begejstring. Samtaler. Og en enkelt Hammer eller to. 🙏

Hydra /del 2

Efter vores strandtur, var det endelig tid til at finde Leonard Cohens hus. Svend var ekspeditionslederen, og vi mistænker ham for at blive lønnet i forhold til antal sekunder han er om at nå målet. 

Bente og jeg var til meget indstillet på fordybelse og havde brug for tid til at fokusere og blive begejstret på alt hvad vi så i de små tomme gader få meter væk fra turiststræderne. 

Svend og Pippi venter - tålmodigt..





Så nåede vi frem til Cohens hus. 

De blankslidte marmor sten, alle mønstre og layout var tilladt. 

Søvnige katte overalt. 

Der voksede grønt ud fra alt. 

Endeligt! Vi nået op til toppen, med udsigt i alle retninger. 

Agave planterne pynter med deres frøstande. Det er første og eneste gang de blomstrer. 

Læs evt. mere her:

https://ugeavisen.dk/ugeavisenmoeldrupaalestrup/artikel/efter-40-%C3%A5rs-ventetid-nu-blomstrer-vibeke-og-antons-agave-for-f%C3%B8rste-og-sidste-gang

Udsigt med Dokos og Ermioni. 

Udsigt ned mod havnen. 

Det smukke par Bente og Jørgen. På toppen!

Ak. Det gjorde godt med en Mojito og en ‘Fix’  på strand caféen. 

Hydra

Fra Ermioni tog vi videre til Hydra. Leonard Cohens ø. Næsten. 

Som sædvanlig en meget hektisk og kaotisk havn. Store færger, store katamaraner som kæmper om at få plads, nogle roder med at få en anker op. Andre maser sig ind foran i køen. Kaptajnerne råber til hinanden og giver gode råd. Små vand taxaer smutter ind og ud mellem turistbådene. Ægte kaos. 

Når alle har fået en plads, kommer de tidligere fjender ind og pludselige ligger vi side om side og skal hjælpe hinanden med at bådene skal tilpasses den skæve bro med dårlige muligheder for at fortøje. Så hjælper alle hinanden. Sjovt når konkurrenter bliver til gode naboer. 

Inden længe lå vi pakket ind af store katamaraner, og glædede os over at vinden ikke skulle tage til i løbet af natten. 

Vi fik den obligatoriske landingsbajer og aperol og hvidvin spritzer til damerne. Og så var der klar til afgang. Jørgen var blevet Pippis gode ven, og så kunne de to tage på ‘ryge pibe’ og tisse pause. De drog rundt i  små gader, fandt en meget hyggelig gårdhave / restaurant, og bookede en plads til vores aftensmad. Dejligt initiativ. 

Bente og jeg drog også rundt. Vi stødte ind i det ene efter den anden betagende billede. 

Tilbage på Blue Moon fik vi vores frokost, (alt smager godt i 35 graders varme). Og så trængte vi til en lille morfar. Den er siden blevet omdøbt til en lille ‘Hammer’, inspireret af Jørgen, himself. 

Og så råbte havet på os. 

Vi gik til Martins strand (HCs ven, som har lejet en pragtfuld lejlighed på Hydra gennem mange år). Mange trin nedad med det betaler sig. Skøn varm dejlig strand. 

Ermioni 22.6

Til formiddag hev vi ankeret op og stævnede mod Ermioni på sydkysten af den østligste “finger” på Peleponnes. 

Byen betog mig, da der stadig er mange aktive fiskerbåde i havnen og samfundet derfor virker mere autentisk end de, der alene lægger garn og ruser ud for at få turister i nettet. Som dansker bliver man her hilst som en helt, der kunne lamme-banke russerne.

Foto

 Her har jeg kl. 15.35 endnu ikke fået en middagslur og må indrømme, at nu må jeg holde inde med at skrive. Øjenlågene er ved at falde ned, og jeg er meget bevidst om, hvad det betyder. 

Må heller tage mig en lur, så jeg kan være frisk, når vi skal ud og spise i aften. 

Vi spiste ratatoulie og kylling souvlaki ved vores ankerplads ved Porto Heli. 

Nogle spændende sten omkransede den lille private bugt. 

Ved morgenturen ind med Pippi, svævede Blue Moon på det bløde vand. 

Stranden var vist privat. Ikke et styk skrald. Men vi sneg os ind. 

Karl Erik ser stenene således: 

“Jeg ser 3 forskellige lag:

Øverst løse strandsten delvist kittet/cementeret sammen i grus/sand/ler.

Derunder noget, der ligner lave. Basaltisk lava uden gaslommer.

Nederst et lyst lag, som kan være vulkansk aske eller kalkholdig havbund, hvor de mange hulrum er dannet ved forvitring. Saltvand og regnvand har opløst de svageste dele af materialet og skabt de skarpe kanter og hulrum”. 

På vej fra Porto Heli til Ermioni, passerede vi disse sten. Fantastiske lag, som var ‘piskede med en stavblender’. Nej det er ikke Karl Eriks forklaring. Men barbaras.

Nok skabte fordi Europas plader rejser sig langsomt væk fra Afrika. ??

Fra gyros frokost stedet i Ermioni, ser vi ud på Blue Moon.