En slapper uge med fodbold, svømmeture og smukke bugter

Karin og Per tog af sted fra Lefka, vi handlede til en uge for os selv, selv taverna mad kan man blive træt af, i længden. 

Vi sejlede ned til Meganisi, bugten Abelika, ny for os, og mødtes med tidligere nævnte Briter, Peter og Christene. Herlige mennesker. 

Sejladsen videre til port Leona mindede mig meget om at sejle i British Columbia, de blå bjerge, mange øer, lidt dis så smukt. 

Her ses en kæmpe grotte, skåret ud af en bjergside, i forbindelse med en jordskred måske? 

Kanalen mellem Kalamos og Costos er meget smuk. 

Vi lå i bugten Port leona, hvor en hel lille by var lagt i ruiner efter jordskælvet i 1953. 

De gamle oliventræer har været vidne til meget.  

Det eneste der blev genopbygget var kirken. Resten lå med lidt fundament, halve vægge, huse. Hjerteskærende. 

De mange timer, dage, måneder og år det tog at opbygge disse huse, skaffe levebrød, plante, høste- og i løbet af få minutter blev det hele ødelagt. Drømme og huse blev knust. 



Og vi gik her i sommervarmen 60 år senere, og nød de smukke udsigter. 

Kontraster... 

Handyma(æ)nd

Vores ankerhjul var slidt. Det er den som trækkes rundt af en motor. Indeni hjulet er der udfræset en kædeprofil, som passer netop til vores 10 mm. kæde. Men efter mange års brug, bliver profilen slidt, og ankerkæden’springer / slipper’. Det er hverken rart eller hensigtsmæssigt. 

Karin og Per tog et nyt hjul fra Danmark, og de to mænd fik hjulet påsat. Flot flot!!

Vores åreholder brækkede grundet for stærke Royal? Og vi skulle finde på noget. Det var imponerende at se piloten lave problemløsning, endt med at boregennem plastik og vupti. Så var det problem også løst. Flot Svend!!

En ny uge begynder. Lefkas til Meganisi

Karin og Pers sidste morgen. Fra torden og regn ved ankomsten for en uge siden, til stille varme dage nu. Her er den flotte Lefkas Marina kl 6 om morgenen. 

Turen gik fra ‘storbyen’ Lefkas, ned til Meganisi. Kun et par timer. En tur op og ned til øens hovedby’Vathy’
var meget stejl men vi blev belønnet med en meget hyggelig havn, med smagfulde butikker, selv souvenirbutikkerne var pæne og havde unikke varer. 

Vi boede i navobuget Abelika Bay- et pr stejle kilometer i hver retning. 
Vi fandt en meget appetitlig slagterforretning, han vil levere til os der hvor cinskulle have en drink lidt senere. Vi havde mødt op med Peter og Christene, som vi havde mødt kort efter min ankomst. Dejligt gensyn og mange fortællinger om oplevelser og steder. 

Vi ligger for anker og ser op på denne smukke kapel, lavendel haver, og ro. 

Hjem til endnu en skøn salat. Og et lille glas hvidvin. 

Kalamos eftermiddag

Vi skulle over til stranden som lå kun 1 km. fra ‘Georges’ havn. Unge mennesker sprang fra klipperne her. 

Familier legede i bølgerne på en strand som ret hurtigt blev dybt. Men hyggeligt. Klart vand i alle de blå turkis nuancer. 

Kig syd mod Porto Leone. 

Kig mod bjergene på fastlandet. 

Endnu en smuk gammel oliven olie mølle. 

Jeg forelsker mig i hvert oliventræ på min vej. 

Og der strutter de, de små oliven. 

Druerne bliver snart modne. 

Fignerne er her men er først klar om et år. 

Endnu en taverna middag - denne gang hos George. 

Den lille havn husede både os turistbåd, små passagerbåde og fiskerbåde.  Smukke redskaber pyntede på broen. 

Jo, Danmark skulle spille mod Kroatien. Vi tabte på straffespark. Vi havde hele tavernaen med os. 

Kalemos

De stejle gader i den hyggelig by Kalemos. 

Ikke rollator-venligt:) 

Skrammel som alligevel ser spændende ud. 

Forfald. 

Jeg elsker de gamle damer og mænd som vi møder på vores vej. Så sirlig, nydelig, fejer hun foran sit hus med de mange blomster og den smukke gule farve og de hvide trapper. 

De pinke borganvillaer minder mig om min mor. De springe frem om et gadehjørne. De dækker (næsten) de grimme ledninger, antennaer  og plastik vaser. De giver kontrast. 

Der er blå i mange nuancer her. 

Kastos morgentur

Blue Moon for anker ved Kastos

Min fascination for sten og historier fortsætter. Igen her, spurgte jeg vores båd partnere om forklaringen og Karl-Erik skrev

‘En god illustration af det der  sker i kollisionen mellem Afrika og Europa. I Grækenland er der dog tale om et kompliceret system af forkastninger og sammenstød mellem flere fraktioner af kontinentalplader. Derfor hyppige jordskælv.

Alle lagene, som ses på billedet har oprindeligt været helt vandrette idet de er dannet ved aflejringer (mest kalk fra døde dyr ) på bunden af havet. De nederste lag er de ældste de øverste de yngste. Lagdelingen afspejler forandringer over tid i klima, plantevækst og fauna.

Sammenpresning af pladerne har krøllet dem og et tværsnit af resultatet ses på dit flotte billede.

Sammenstødet mellem Afrika og Europa, Den Alpine Foldning, startede for 40 mio. år siden. Og er ikke slut endnu.

Endnu tak til Karl-Erik! 

Pippi med udsigt over vores ankerbugt og Kastos by, mølle restauranten i baggrunden. 

Videre nordpå, mellem Kalamos og Kastos. 

Port Leone. Kun kirken blev genopbygget efter jordskælvet i 1953. 

Karin og Per - en uge ombord

To gennemførte landkrabber påmønstrede Blue Moon en regnfuld tirsdag den 26 juni i Levkas. Luften 19 grader. Dejligt familiegensyn med Barbara og Svend. 

Det var begyndelsen på vor personlige Odysse i det Ioniske øhav. en berigende sejlads, som bragte os ud gennem Levkaskanalen og videre sydover forbi øerne 

Sparti, Skorpidi og Skorpios med overnatninger i Athenibugten på det nordøstlige Meganisi, Ormos Syvota og Port  Kastos på øen Kastos foreløbig. 

Sejladsen har bragt os alt, hvad vi kunne forvente: Dejligt selskab med kaptajnen og hans 1. Styrmand(inde) og alt hvad vi ikke kunne:Regn og rusk, torden og lynild og kølige dage mens Danmark havde hedebølge med 30 grader og højtryk. Drama med en Italiensk båd, som påsejlede et undersøisk rev. Mere drama med en englænder, som i sin ankermanøvre i Kastos fik fat i ankerkæden på en fransk båd, som lå på vor styrbords side. 

Naturoplevelserne har været betagende med maleriske kyststrækninger, hvor de wienerbrødslignende lagdelte kalkstensformationer, foldede og vinkelstillede i forhold til vandlininjen havde bratte fald ned i havet. 

Andre steder havde klipperne bølgede bakkestrøg bevokset med træer og buske. 

Kulinarisk har der været perler, såvel på restauranter, f.eks. Hos Amerikanske Olga i Levkas og ikke mindst når Barbara tryllede i kabyssen.

 Socialt: hyggelige oplevelser med de mennesker vi mødte: Franske Anne og Marie og de morsomme skotter, hvor den skotske kaptajn Andy gav os rådet: "Next time you see a skotsman wearing a kilt then polish your shoe and put it down under his kilt!!! Per: "And then you will see The Loch Ness monster"!!! Andy: "Not quite - but close"!!!

Nu er vi på vej mod Kalamos i dundrende solskin uden en sky på den græskblå himmel. Der er næsten havblik. Luften er 27-30 grader og vandet 24. Så er der også sommer i Grækenland. Vi sejler en lille afstikker forbi port leone, forladt af indbyggerne i 1953 efter et voldsomt jordskælv, som lagde byen i grus. 

Vi glæder os til de to sidste dage og det bliver med vemod, når vi på tirsdag forlader "Blue Moon" og hendes skønne værtsfolk, selvom visse situationer har bragt os foruroligende tæt på en kølhaling!!!! Vi skal hjem og pleje bulerne i vore kranier efter talrige "gok" mod ruffen og trods alt også glæde os over lidt flere kvadratmeter derhjemme. Sanglinien fra en velkendt pop-sang: "vi var engang så tæt" er pop'et op hernede.

 

Men intet skal holde os tilbage for at opleve det igen, det tætte samvær på "Blue Moon"!!! 

                          Tak for en formidabel Odysse!

                                       Karin og Per