07 maj, 2023

7.5 Palionisus

En smuk dag, stadig megen vind, men nogenlunde velbeskyttet i den naturlige havn. 
En tur gennem olivenlunde, forbi haver med roser, vinranker, og et lille landsted med geder og høns. 
På asfaltvejen som førte op af dalen, mellem de to bjerge,  passerede vi klatrere som skulle gå gennem det tørre landskab med mange lave  tornebuske, vild gyvel og timian, salvie og tidsler. Øen er en yndet destination for klatrere. Og de skal op og klatre op af de bjergenes lodrette klippesider. 



Æselfoder


En nysgerrig ged. Pippi ville så gerne lege. 

Goat house. 

De modige vandrer. 

Vi sad og nød udsigten. 

Udsigt til Leros og Pantelli. 

Rød jord og vulkansk sten. Smukke farver. 

Den fine lille taverna. 

Hr. Nicolas

Og fru Malene. 


6.5 Pothia til Palionisos Kalymnos

Så lykkedes det at komme afsted. Der var lovet rimelige vinde men da vi kom ud var der lagt ca. 50% oven i🥴. Vi kom op til bugten og fik en bøje lige ud for taverna Ilias (sol på græsk). 

Tak til Birgitte og Lars for hyggelige dage i Pothia, Kalymnos. 



Taverna Ilas. 

Endnu er smukt gammelt og kroget oliven træ. 

Friskpresset appelsin og citronjuice på Paradisio taverna. 





Blue Moon fra Ilas taverna. 

Ilas taverna en rigtig climber samlingssted. 





05 maj, 2023

4.- 5.5 Pothia, Kalymnos

Det blæser stadigvæk så vi er ikke kommet videre. Vejret generelt er køligt og blæsende…..noget vi ikke lige havde regnet med. 

Men så er der tid til at gå rundt i byen og se på flotte motiver. Og hygge med naboerne fra Methana ombord på Misty. 













04 maj, 2023

3.5 til Kalymnos hovedhavn Pothia

Vi stod tidligt op den 3.maj fordi vejrudsigten lovede rimelige vinde om formiddagen. Vi satte kursen mod Pothia, som er hovedbyen på Kalymnos. Fin sejlads og der var plads ved siden af en dansk båd fra vores hjemhavn i Methana. Birgitte og Lars sejler i en 41 fod Gib Sea. Hyggeligt gensyn og middag igen på deres (og mange andres) stam restaurant. Stukas Taverna

MEN………
Så blæste det op ved midnat og retningen var ind mod kajen. Vi måtte bruge ankeret til at komme længere ud og dermed fri af molen. 

Vi startede begge motorerne men Lars måtte køre i fremad gear for at undgå molen. Det blæste 30 knob/15 m/s og det varede ca.halvanden time. 

Endelig stilnede vinden af og Lars var i stand til at trække deres båd ud vha. ankerspillet. Resten af natten var meget urolig pga. dønningerne i havnen. 



En stor tur/ træbåd ‘Karoline’ på vores styrbordside, havde også problemer. Deres anker havde sluppet taget i bunden, og de drev ind mod betonkajen. Deres landgangsbro svingede faretruende henover kajen. På grund af de store bølger, truede den med at banke ind i en elstander. 

Heldigvis kom de kompetente skibsejere til,  de satte gang i motoren for at sejle væk fra kajen, 
Denne manøvre var også ved at gå galt, da deres agterende (bagenden) var ved at komme faretruende tæt på os, mens de sejlede frem. 
Vi havde  fender ude mod ‘Karoline’, men de havde ingen fendere imod os. 

(En fender er en slags stødpude typisk af plast- eller gummi, der bruges til at holde både fra at beskadige hinanden eller støde mod kajen. Fendere anbringes typisk hængende på fribordet hvor de forhindrer både i at gnide op ad bolværket eller nabobåden) 


Vi så Karoline kom nærmere og den var måske 50 cm. fra at ramme os. Stormen piskede omkring. Bølgerne var store, det regnede. Man kan ikke høre de råb som ellers vil nemt kunne blive hørt i roligt vej. 


Men kaptajnen på Karoline fik rettet skibet op, og landgangsbroen kom også forbi os uden at vi eller Blue Moon kom til skade. 


Pyha. Fyldt med adrenalin og tanker, så vi den store færge lægge til kaj på den modsatte side af havnen. Den skærmede og gav os læ og bølgerne lagde sig. 


Pyha. Sådan en nat ønsker vi ikke igen. 


Are we having fun yet?



Natten 2 til 3 maj

Bogen siger at stedet er beskyttet mod vind fra alle retninger !!
Det passer ikke!! 
Vi lå på en mooring bøje i den smukke bugt. 
Se billeder nedenfor af en mooring bøje. 

Ved midnat blæste det  voldsomt fra sydøst og vi hoppede og dansede i vores mooring bøje. 

Vi besluttede kl 0100 at lægge en fortøjning yderligere ned til bøjen. Det er IKKE nemt i mørke og stærk vind men det lykkedes ved fælles hjælp uden at komme til skade 😁. 




03 maj, 2023

2. Maj smuk tur på Kalymnos

En smuk rolig dag og der var ikke flere overspringshandlinger i godteposen. Vejret var godt. Ikke for meget vind. Vi kunne forlade Blue Moon uden at være bekymret. Så vi pakkede vand og hundeposer og tog afsted mod nordvest. 
Det gik opad i lang tid. Endnu engang blev B imponeret over svends grundform. Hurtigere, ikke så forpustet smutter han afsted mens B halter bagefter. 
Men hun skulle jo også tage det ene billede efter det andet. 
For vi blev belønnet med den ene smukke udsigt efter den anden. 




Byen Emporius. Nej. Det ser ikke stejlt ud. Men det var det! 

Og der ligger Blue Moon. Længst ud i bugten. For en bøje. Trygt og godt. 

Mens B skulle bade, med bare balder, slappede de to andre af. Pippi var i snor fordi der er mange ged som er meget interessante. 

Skønt vand. 

Temperatur? Ca 14 grader… 

Selv pigtråd kan være dekorativ i de rette omgivelser. 

Farverne i vandet er fascinerende. 

Og den lille stenklippe har nok været udsat fir meget vind og slitage i tidens løb. 


Echinospartum Gul Torngyvel. Små runde stikkende buske er ved at blomstre over øerne. De giver en gullig skær til landskabet. 



Og der, langt ned (av mine knæ) ligger Blue Moon. 

På hele turen var der den stærke duft af vildtimian. 

Hvad ventede på os nede ved stranden? Utroligt! 

Smukke stærke parasoller, en fin robust løsning. 



Hvem er mon mest træt? 

Tamarinde træer giver skygge til de strandgæster som endnu ikke er kommet. 


01 maj, 2023

01.5 Fest hos captain Kostas

Så er der dømt 01.maj fest på tavernaen. Fuldt hus og musik indtil 2300. Vi drager ind og kigger/lytter.