Vores HR38 fra 1983, sejler i Grækenland.
Ved brug af smartphone, kan du ikke se hele bloggen. Scroll helt ned til bunden og vælg 'Vis internetversion'.
If you use a smartphone, you have to scroll to the very bottom of the blog and choose Internet version'. There is a translate button in top right side of the blog.
Jeg burde være bedre til at komme ud af køjen og nyde en lidt kølig start på dagen. Men når Svend har serveret kaffe og jeg ligger i den hyggelige køje, er det svært at springe op.
Men idag tog jeg mig sammen.
Og sikke en belønning! Et dejligt møde med to lokale mennesker. Maria og Jannis. Vi så dem sidste år, på deres lille transport apparat.
Og der kom de nu, pruttende op ad bakken. Den larmede meget. Jeg gik nok lige så hurtigt som de kørte. Men de kom frem.
Og vinkede, og hun sendt et pustekys til mig🥰. Og sandelig - så standsede de. Lige der 20 meter foran mig. Så præsenterede vi os for hinanden.
Tja de talte kun græsk og jeg talte kun engelsk. Men vi kunne sagtens forstå hinanden.
De var ude at sanke træ til brændeovnen. Det bliver snart koldt! Og så holdt hun om sig selv og ‘frøs’.
(Ja. Det er ved at være koldt hernede. Det kan du se på Svend, som igår havde lange bukser, strømper og sko på, for første gang i syv uger! Så det kropssprog kendte jeg!)
Den fine transport aggregat fungerede så fint for dem. Jeg kunne ikke gætte hvad den var byggede af, men den var både kreativ og gammel. Og hyggelig. Og elskede. Vi ser lidt af det træ som de havde høstet om formiddagen.
Og her er Maria kommet ned fra den snævre lade hvor sidder på den lille flettede stol, med lidt skumgummi og rødt stof og snor rundtom. Og med en spand vindruer indenunder. Og så tilbød hun mig nogle druer:) jeg begyndte at tage en lille gren med 3-5 stykker. Men hun dykkede ned i spanden og fandt en stor gren med lidt mørkere lilla grønne druer. Og fortalte at det var fra hendes hus - ja lige herover, smilede hun. Jeg har et blødt sted i hjertet for sådanne hyggelige ældre mennesker. Jeg knuselsker dem på stedet.
Så mens Jannis fyldte brændstof i den lille motorsav, talte Maria og jeg om oliventræerne. Og vejret og om det skønne sted som Giorgios er. Jeg fik endda listede en adresse fra hende, så nu om nogle dage, bør der lande et postkort med minde fra en stjernestund på bakkerne bag Giorgios. Og her lander de gode minder på en blog. Som Maria nok ikke ved hvad er.
Den lokale ‘pelikan’ - manden som har alt! De flotte eukalyptus træer. Solnedgang over Peloponnes. Farvel til i to feriebørn Svend serverede Lasse æggekage! Og Michael lavede en god salat.
Vi bliver bedre og bedre til at læse græsk. Nogle af skiltene kan man sagtens forstå.
Sol fra Epidavros havn. Videre til Giorgio.
Båden er lige ved badestigen. Molen er opbygget på en båd som stødte på land. De fyldte den med beton og lavede en fin mole. Der er kun plads til 3-4 både, men vi har været heldig at finde en plads til os.
Der er én taverna og de laver så lækker mad. Taverna mor Soula har været der i over 30 år. Året rundt. Maden er så lækker. Noget af det bedste vi har fået i Greece.
Skøn dejlig Soula. Hun lånte sine briller til Michael. Men måtte låne dem tilbage, da hun skal læse hvad han pegede på!
