Lørdag den 29. august. Op til klokkeklang som forvarsel om morgendagens større søndagsringning - afsted på en lille bytur med morgen omelet på kajrestaurant, uhm - og så lidt over 12 kommer endelig Barb. Goddag og dejligt gensyn - kaptajnen og Barb for første gang i et par måneder! Indkvartering, badning, havneøl, frokost ombord, “morfar”, og derefter længere vandring til Cohens hus og udsigt top med fotos og knubbede ord om sølle flag. Tilbage til G/T ombord og hyggelig middag under oliventræ hos Douskos. Mørk kølig nat uden myg. Just a perfect day.
Søndag den 30. august. Vækket af omfattende klokkeringning (mange melodier syntes at passe) og efter indkøb til de næste havnløse dage forlod vi den gode plads ud for pullert 2 fra indløbet med kurs mod øen Dokos. Vi ankrede i en lille bugt - skønhed og græmsel med krystalklart grønt vand og desværre skæmmende mængder af affald langs kysten - hvor vi for første gang kunne dyrke nøgenbadning, som er utrolig frit og føles helsebringende. Om aftenen frembragte kaptajnen om forrygende omelet, der affødte berettiget hæder. NB. havneøllet bestod af kun to stks - hvilken forglemmelse!!!
Mandag den 31. august. Turen i dag gik fra Dokos til Portocheli, hvor vi spejdede efter Anne Marie og Konstantin, der åbenbart ikke havde hørt om vores ankomst. Nå, de overlever nok. Langs eksklusive villaer og rundt om et revhjørne til endnu en fortryllende lille uforstyrret bugt. Undervejs passerede vi et tidligere udskibningssted for marmor (mormor, farmor - HCs kulminerende humor), som vidner om tidligere tider teknologi, nok en tanke værd set fra en HR 38. Selvfølgelig igen tekstilfri badning og G/S, da vi måtte spæde ginnen med soda i mangel af tonic - nyt og spændende, men anbefales dog ikke. NB. ingen tonic indkøbt - hvilken forglemmelse!!! Ouzo måtte til før svabergasternes spaghettiret blev serveret og behørigt rost.
Trods den vidunderlige bugt syntes en af bag kuglefenderne ikke at ville følge med længere og forsøgte en diskret flugt. Indhentet og bragt retur af Barb blev den dog, og fastbundet igen - troede vi, og sov sødt.
Tirsdag den 1. september. Op til Blue Moon med kun en kuglefender bag - den var dælme stukket af igen, uden at efterlade spor, suk. Vi holdt diskret udkig efter desertøren hele vejen til Ermioni, hvor kaptajnen ledede endnu en perfekt landing. Samme kan ikke siges om vores italienske nabo, der fik forstærket vores lyst til at bruge ordet fjols. Vi mente bestemt at vores kuglefender kunne ses på siden af en meget stor motorsejler for anker længere ude, men nåede desværre ikke at forhøre nærmere, før sejleren trak ankeret og forsvandt.
Vi har nu badet og hentet vores færgebilletter til i morgen, onsdag, hvor vi må afsted herfra. Vi, Dorte og HC, har været på flere rejser i år, men turen med Blue Moon har været dejligst, afslappet og varm - men afsted skal vi altså, lykkeligvis med minder at huske, som det første fuglefløjt en stille sommermorgen ........
Ingen kommentarer:
Send en kommentar