09 april, 2022

2.april - Arbejdsdag i Poros

Der er ikke mange både ved kajen i den ellers velbesøgte havn i Poros, så vi kunne fint ligge langskibs.
Den bestilte reservedel til varmtvandsbeholderen blev monteret med lån af specialværktøjer fra Spyros Pavlou. Karl-Erik bliver skrap til at krølle kroppen for at kunne arbejde i kistebænken.
Vi får Susanne og Arne ombord til en hyglig sejladssnak over en velfortjent øl efter arbejdet. Det dansk norske ægtepar er live-aboards i katamaranen Double Pleasure, og har sejlet hernede siden adgang 2011.
Resten af besætningen går dejlige ture i forårssolskin og skibshunden Deva tjekker soppekvaliteten på sydstranden ved kanalen.

Ingen kommentarer: