Astos - en EU financieret havn

En lille og godt beskyttet havn med lang stenstrand og tavernaer langs bugten. En rigtig turistperle men nu med meget få turister. Men lige nu er Skandinavien overrepræsenteret med 3 svenske og vores båd. Her bliver der vasket tøj og både for and til 3 euro pr 300 liter, og så bestemmer man selv farten! Noget billigere end i Naplio. I morges var på udflugt til toppen af klippetangen og så ruinererne af det gamle slot - og ruinerne af nyere græske bosættelse. Flot placering med udkik til hele dalen med oliventræer.

Naplio oprydning og opbrydning

Når vi ikke slendrer rundt i gaderne bliver der ryddet op i og på navigationsbordet. Mange af de gamle papirkort fik deres endelige destination i havnens affalds container. Om aftenen gik vi en lang tur både i den gamle og den nyere bydel og så bla veterantog i forskellige aldersgrupper. Da hofter og ben ikke kunne klare mere fandt vi en traditionel fortovstaverna med turens indtil videre bedste hvidvin. Næste morgen var der en skøn strandpromenaderundt om fæstningsklippen.

Naflio, provinshovedstaden

Så nåede vi op i bunden af bugten og gik til kaj i Naflio - byen der har tre fæstningsanlæg og har været Grækenlands hovedstad i en kort periode. Den største venitianske borg kræver næsten tusind trappetrin at bestige og det gjorde Karl-Erik sidste år, så vi satser på indtage den lille ældre fæstning i år. Font kik over byen og et svimlende view ned til badestranden. I går eftermiddag fik vi tanket vand og skrubbet og skyllet båden. Enhedspris var 12 euro, så det var i den dyre ende. Overnatning også 12 euro og vi har ingen mulighed for at få strøm. Til gengæld er selve den gamle bykerne smuk med marmor fliser, palmer, blomstrende buske mellem husene, turistfælder med alskens smykker, tøj, sko, lerting, træting osv, og resten er tavernaer. Så det er spændende og svalt at gå på sight seeing her.

Grotte besøg og skarpe klipper

Lige overfor havnen ankrede vi op og tog gummibåden ind til stien til grotterne. Der var fine plancher med forklaringer om udgravningerne og adgangen til og rundt i grotten var sikret med en sti af træ. Man har fundet spor efter menneskelig aktivitet helt tilbage til sidste istid (40.000 år siden). Hulen har også været brugt indtil 1950'erne til at samle gederne i om vinteren. En del af huleloftet er styrtet med, så Karl-Erik tog den smalle gedesti på klippen rundt om hulen for at se den anden halvdel hvor der skulle være vand i bunden. Og så "styrtede han ned" og fik en flænge på skinnebenet. En papirserviet og et mundbind måtte tage blødningen til vi kom tilbage til båden....

Græsk mad på dansk og græsk

Frokost efter svømmetur og indendørs aftensmad fra havet suppleret med grøntsager på lokal taverna. Uhm.

Kilada by night

Efter et pit stop med badning og frokost på vejen nordover fik vi gang i kludende og havde en skøn sejlads. Vi endte op i den meget beskyttede Kilada bugt, hvor der er et værft med vinteropbevaringsmulig længst inde. Bugten skærmes af en privat ø og i bakkerne indenfor denne er nogle grotter som blev udgravet i 60'erne. Der har været mennesker her i tusinder af år. Grotterne er belyst om aftenen og vi vil se om vi kan ro derover når vi er kommet ud af havnen. Om aftenen var vi på en af de meget gamle "autentiske" familie fiskerestauranter og spiste blæksprutter og små (hele) fisk til vi var propmætte. Vi sad indendørs og der var mange familie fotos fra stedets historie på væggen og en af de lokale gamle mænd forsøgte at forklare motiverne fir os.

For anker i bugten Kranidi ved Port Heli

Stille overliggerdag med appelsinrød fuldmåne. Om morgenen kommer blæksprutte dykkere og jager og vores første havskildpadde var også på jagt men dog efter græs. Vi ser også en hejre og noget der ligner koraller på bunden under det turkise vand. På de pløjede marker mellem oliventræerne står enkelte johannesbrødstræer (foto) og paradistræernes frugter er modne. Smukt. I går eftermiddag gik gåturen op-og-ned af stejle stier til byen Port Heli. Her er den nye pontonbro ved at være færdig med vand og el og der lå nogle få både fortøjret. Karl-Erik forhørte sig om dykkerflasker i skibsbutikken og jeg købte bagepulver til rengøring og skadedyrsbekæmpelse.

Skjulte dyr i Erminioni

Næsset ved Erminioni tilbyder en af vores favorit gåture hvor Deva kan snuse rundt uden line. I stil hun opdagede en kat på det stejleste klippestykke og optog forfølgelsen ... så var det i line resten af turen. I pinjetræerne sang cikaderne lystigt og det lykkedes mig at få øje på en - kan du også skelne den på barken?
Morgenturen til markedsdagens boder med frugt, fisk, grønt, tøj, isenkram, levende kyllinger og kalkuner bød også på en overraskelse - en ret stor skilpadde bor i et af plantebedene i kanten af markedspladsen. Den bliver åbenbart fodret med grønt affald.

Hyglig aften i Erminioni

Kahytsjomfruen holdt helt fri fra pantryet så vi spiste aftensmad på taverna på molen. Bagefter hentede Karl-Erik langturssejlerne Per og Kirsten på den danske Malø kaldet Robja til et glas vin og deling af sejler erfaringer. De har sejlet via floderne herned i små ferie bidder over 8 år. De har berettet om deres oplevelser på hjemmesiden: www.ronjaroundtheworld.com
De bliver her i nær området, da de får børn og små børnebørn ombord i efterårsferien. Så dem møder vi nok igen.

Skjulte dyr i Erminioni

Næsset ved Erminioni tilbyder en af vores favorit gåture hvor Deva kan snuse rundt uden line. I stil hun opdagede en kat på det stejleste klippestykke og optog forfølgelsen ... så var det i line resten af turen. I pinjetræerne sang cikaderne lystigt og det lykkedes mig at få øje på en - kan du også skelne den på barken?
Morgenturen til markedsdagens boder med frugt, fisk, grønt, tøj, isenkram, levende kyllinger og kalkuner bød også på en overraskelse - en ret stor skilpadde bor i et af plantebedene i kanten af markedspladsen. Den bliver åbenbart fodret med grønt affald.

Kæden i Dokos og videre til Erminioni

Flot, stille morgen på ankerpladsen i bugten ved Dokos. Og da vi skulle bjerge ankeret kunne vi i det stille vand se en af de store gamle forankringskæder som lodsbogen advarede om.... heldigvis lå vores anker i god afstand. Vi var også heldige at finde Svends foretrukne plads vej bykajen i Erminioni ledig, og så fik Karl-Erik lige genopfrisket bakke-for-anker teknikken. Og så blev der slæbt til "både" efter et giga indkøb ved AB supermarkedet. Karl-Erik fandt også en solid metal Ørsted til fintensning af skruen og en rulle skridsikker tape til trinene på stævnstigen. Så var der sørme landet endnu en dansk båd ved kajen så dem skal vi nyde en øl med senere. For først skal vi have tzatziki og græsk salat på taverna Maria.

I læ på Dokos

Efter den noget travle Mandraki bugt søgte vi en roligere ankerbugt med læ for nordvestlige vinde. Og valget blev en nordvendt bugt på den ret øde ø Dokos. Vinden var gunstig for at sætte genuaen og vi susede afsted med over 5 knob (vi burde vist logge 7 knob, så der må være for meget modstand på selve bunden). Vi delte bugten med tre andre overnattende både. Vi forventede et vindspring om natten, så vi tilpassede anker og landline til denne situation og fik en rolig, mest vindstille og derfor alt for varm nat. Sidst på natten kom vindskiftet og vi lå perfekt. Inderst i dette bugtafsnit ligger resterne af noget bebyggelse med en næsten intakt lille gummibådskaj, så vi har hver for sig luftet hund og oplevet resterne af et traditionelt oliven landbrugssamfund, hvor der jo også blev fisket. Et fint lille (fungerende) kapel ligger tæt på havnehusene (foto). Der må nu alligevel være lidt liv tilbage i landsbyen for man kunne høre hanegal og se frisk muldyrspærer. Karl-Erik så en stor rovfugl på himlen efter afsætning af Deva og mig, så han ringede og jeg fik Deva i snor - hun er jo ikke meget større end en kanin.

Rens af vandlinie og ror

Med vedholden indsats er det muligt at skure den øverste del af bunden og roret fri for begroning. Ruerne skrabes med bagsiden af børsten. Gummibåden bruges som støtte til børsten, så der kan lægges tryk på.
Rorets forkant er også rengjort, så roret nu drejer lidt lettere men stadig stramt. Loggen sad fast men kører nu igen.

Gåtur på Hydra

Så kom vi afsted fra Methana, og denne gang fortsatte vi igennem dejlige Poros og fortsatte længere sydpå til Hydra. Vi valgte at ankre op i Mandrakibugten og det var der en del andre der også gjorde. Karl-Erik fik gang i gummibåde og så blev der renset vandlinie, ror og bund. Næste morgen gik hundelufteren til hovedbyen Hydra efter morgenbrød. Vi hilste på alle muldyrene og de fredelige katte. Der var overskyet og dejligt vejr på den skønne tur rundt om pynten og vi glæder os til at bruge mere tid i denne by næste gang vi er på de kanter.

Turist i Methana

Det er første gang at Juana og Deva oplever den nye hjemhavn Methana. Så vi har fundet de gode gåture bla omkring den lille klippekirke yderst på odden. Langs promenaden var der summen af bier i de blomstrende træer. Stedets 7 gæs vimsede rundt blandt alle kattene. Sandstranden blev afprøvet og nåede også et dyp i kurbadet med de varme kilder. Vi handlede i samtlige butikker (med mundbind på) og afprøvede flere tavernaer og det var fint.

Fra sterntie til bowtie.

Vindpresset fra siden blev urovækkende stort. En lille ændring af fortøjningen rettede op på det. Andre ankerliggere kopierede ideen.

Vandlinieskuring og skrab af tuer

Med vedholden indsats er det muligt at skure den øverste del af bunden og roret fri for begroning. Ruerne skrabes med bagsiden af børsten. Gummibåden bruges som støtte til børsten, så der kan lægges tryk på.
Rorets forkant er også rengjort, så roret nu drejer lidt lettere men stadig stramt. Loggen sad fast men kører nu igen.

Nødhavn Methana

En tilforladelig vejrudsigt viste sig ikke at passe. Før vi nåede til Poros friskes vinden voldsomt fra syd med mere en 40 knob i stødene. I Poros bugt var der nogen uro mange superyachts bevægede sig frem og tilbage i søgen efter sikker ankerplads. Deres hurtige dinghys suste omkring.
Blue Moon krængede på riggen alene i de kraftige vindstød. Vi opgav at finde en ankerplads og futtede i ro og mag tilbage til Methana, hvor den friske vind fra syd gav nogen uro i havnen. Men vi gik på plads i overlegen stil og fortøjede.

Farvel til Grækenland

Vi havde aftalt at mødes med vore engelske venner der endelig var sluppet ud. Desværre fik vi en opringning fra min søster hvori hun meddelte at vores mors tilstand var væsentlig forværret. Vi satte kursen mod Methana og ved hjælp af SOS blev billetter booket til hjemrejse søndag. 

Til Dokos, Porto Cheli og Ermioni

løbet af eftermiddagen så vi adskillige meget store både ankomme, og overværede hvordan tjenere i liberi modtog accepterende nik om at champagnens årgang var ok. Man tænker sit over en sådan demonstration af rigdom - kunne nok have været anvendt mere hensigtsmæssigt - og tax fraud rumler i baghovedet, suk. Dejlig middag på kaptajnens foretrukne gyrossted og Ouzo på Pirat bar, før vi tog landgangen for natten.



Lørdag den 29. august. Op til klokkeklang som forvarsel om morgendagens større søndagsringning - afsted på en lille bytur med morgen omelet på kajrestaurant, uhm - og så lidt over 12 kommer endelig Barb. Goddag og dejligt gensyn - kaptajnen og Barb for første gang i et par måneder! Indkvartering, badning, havneøl, frokost ombord, “morfar”, og derefter længere vandring til Cohens hus og udsigt top med fotos og knubbede ord om sølle flag. Tilbage til G/T ombord og hyggelig middag under oliventræ hos Douskos. Mørk kølig nat uden myg. Just a perfect day.



Søndag den 30. august. Vækket af omfattende klokkeringning (mange melodier syntes at passe) og efter indkøb til de næste havnløse dage forlod vi den gode plads ud for pullert 2 fra indløbet med kurs mod øen Dokos. Vi ankrede i en lille bugt - skønhed og græmsel med krystalklart grønt vand og desværre skæmmende mængder af affald langs kysten - hvor vi for første gang kunne dyrke nøgenbadning, som er utrolig frit og føles helsebringende. Om aftenen frembragte kaptajnen om forrygende omelet, der affødte berettiget hæder. NB. havneøllet bestod af kun to stks - hvilken forglemmelse!!!



Mandag den 31. august. Turen i dag gik fra Dokos til Portocheli, hvor vi spejdede efter Anne Marie og Konstantin, der åbenbart ikke havde hørt om vores ankomst. Nå, de overlever nok. Langs eksklusive villaer og rundt om et revhjørne til endnu en fortryllende lille uforstyrret bugt. Undervejs passerede vi et tidligere udskibningssted for marmor (mormor, farmor - HCs kulminerende humor), som vidner om tidligere tider teknologi, nok en tanke værd set fra en HR 38. Selvfølgelig igen tekstilfri badning og G/S, da vi måtte spæde ginnen med soda i mangel af tonic - nyt og spændende, men anbefales dog ikke. NB. ingen tonic indkøbt - hvilken forglemmelse!!! Ouzo måtte til før svabergasternes spaghettiret blev serveret og behørigt rost.

Trods den vidunderlige bugt syntes en af bag kuglefenderne ikke at ville følge med længere og forsøgte en diskret flugt. Indhentet og bragt retur af Barb blev den dog, og fastbundet igen - troede vi, og sov sødt.



Tirsdag den 1. september. Op til Blue Moon med kun en kuglefender bag - den var dælme stukket af igen, uden at efterlade spor, suk. Vi holdt diskret udkig efter desertøren hele vejen til Ermioni, hvor kaptajnen ledede endnu en perfekt landing. Samme kan ikke siges om vores italienske nabo, der fik forstærket vores lyst til at bruge ordet fjols. Vi mente bestemt at vores kuglefender kunne ses på siden af en meget stor motorsejler for anker længere ude, men nåede desværre ikke at forhøre nærmere, før sejleren trak ankeret og forsvandt. 

Vi har nu badet og hentet vores færgebilletter til i morgen, onsdag, hvor vi må afsted herfra. Vi, Dorte og HC, har været på flere rejser i år, men turen med Blue Moon har været dejligst, afslappet og varm - men afsted skal vi altså, lykkeligvis med minder at huske, som det første fuglefløjt en stille sommermorgen ........