15 oktober, 2017

Fwd: Fra Zman til Krk via Ist og Rab


Emne: Fra Zman til Krk via Ist og Rab

Solo sejladsen fra Zman til mødestedet på Krk gik via øen Ist, som vi tidligere besøgte sammen med Charles og Maria i den anden Blue Moon fra Schweiz.
Derfra en perfekt agten for tværs til anker pladserne på det SØ-lige hjørne af øen Cres. Her er der mange ankerpladser. Hvis man vælger den rigtige bugt i forhold til vejrudsigten, så er der altid læ her. Også for voldsomt vejr. Jeg lå her og afventede passage af et kraftigt tordenvejr med voldsomme vindstød og voldsom regn, men det er ikke et problem, når man har valgt den rigtige bugt at ankre i. Og vel at mærke har sat ankeret godt og grundigt fast.
Efter Cres gik turen i frisk vind foran for tværs med fok og motor til Rab, hvor ankeret blev sat i den meget flotte ankervig umiddelbart vest for byen. En cykel-/gangsti langs vandet tilbyder en dejlig 5 minutters gåtur ind til middelalderbyen Rab, bygget af venezianerne.











Ingen kommentarer: