Træt og sulten, efter to smukke og skuffende lukkede restauranter, var vores første prioritet i hovedbyen, at få noget MAD OG DRIKKE!
Byen var en gang hovedstaden for alle cykladerne øerne. Der var meget at byde på, også TRAFIK!
Og ingen parkeringspladser! Vi jagtede restauranten vha google Maps. Men men men. Ingen steder at parkere. Vi søgte ned mod havnen, hvor vi havde set en p-plads på et kort. Smalle marmor veje, biler parkeret hulter til bulter, en lejet bil vi ikke vil lave skrammer i, to sultne og tørstige voksne, en meget varm hund, kl 12:30 i den 26 graders varme bil! Og et mål. En p-plads! Og noget i skrutten!
Lige pludselig var vi havnet for enden af en ensrettet blind vej, som kun var tilladte for scooter, med caféer og butikker som væltede ude på gaden med stole og displays og høje marmors fortovskanter, og en dejlig mand som chauffør med mange kompetencer. Men det med at køre i byer er ikke en af dem. Og det med at bakke en bil er bestemt heller ikke! Godt at vi ikke havde en stor bil. Og pludselig vendte han, på den bitte smalle vej, vendte han! Pyha. Godt klaret kaptajn.
Og vi fulgte intuitionen og satte kurs lidt ud af byen. Fandt en p-plads og besluttede at tage det første og bedste cafe.
Den første var en megen fin og dyr restaurant som heldigvis havde lukket.
Det næste sted var mit oprindelige mål. Sta vaporia
sta Vaporia
+30 2281 076486
https://goo.gl/maps/Y8XBKJhejBSpAyRk8
Jeg glædede mig. Endelig! Men desværre. Vores tredie smukke skuffelse. ‘Tomorrow maybe’ sagde den søde mand som vaskede menutavlen mens han sad på de blanke slidte marmor sten.
Vi kiggede på hinanden,og den smukke udsigt, det turkise blåt klart vand, og gik ned til havet da vi så en ret fashionabelt restaurant lige ved vandkanten. Den er længst væk på billedet her.
Og endelig! Kunne vi skaffe! Der var både kolde øl, stor friskpresset appelsinjuice, mad (nej vi har ikke en menu, det er vores første dag efter lockdown!) og en smuk udsigt. Man kan måske fornemme at Svend og jeg var nogle af de ældste på denne vandpibe hotte top restaurant. Og havet var ikke det eneste der var smukt!
Vi fik slukket tørst og sult. Pippi fik en tur i havet og kølede godt ned. Og så kiggede vi på et af vores mål for byturen. Den smukke kirke på toppen af bakken.
Vi tændte et lys for vores ven Kaj, og tænkte på Vibeke og familien.
Kirken havde smukke facetter. Men der er ikke et sted at finde ro og hvile øjnene. Alt for meget for min smag. Men enkelte dele var flotte.
Trætte og mætte, besluttede vi at vente med de andre arkitektoniske nye klassiske perler i byen. De måtte vente til næste gang.
https://www.greeka.com/cyclades/syros/villages/ermoupolis/ Vi besøgte en lille strand flække på vejen hjem til båden.
Galissas. Meget familie venlig beskyttet strand. Næsten mennesketomt.
En dejlig dag for alle. Selv Pippi var træt da vi kom hjem til Blue Moon.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar