Ermioni 22.6

Til formiddag hev vi ankeret op og stævnede mod Ermioni på sydkysten af den østligste “finger” på Peleponnes. 

Byen betog mig, da der stadig er mange aktive fiskerbåde i havnen og samfundet derfor virker mere autentisk end de, der alene lægger garn og ruser ud for at få turister i nettet. Som dansker bliver man her hilst som en helt, der kunne lamme-banke russerne.

Foto

 Her har jeg kl. 15.35 endnu ikke fået en middagslur og må indrømme, at nu må jeg holde inde med at skrive. Øjenlågene er ved at falde ned, og jeg er meget bevidst om, hvad det betyder. 

Må heller tage mig en lur, så jeg kan være frisk, når vi skal ud og spise i aften. 

Vi spiste ratatoulie og kylling souvlaki ved vores ankerplads ved Porto Heli. 

Nogle spændende sten omkransede den lille private bugt. 

Ved morgenturen ind med Pippi, svævede Blue Moon på det bløde vand. 

Stranden var vist privat. Ikke et styk skrald. Men vi sneg os ind. 

Karl Erik ser stenene således: 

“Jeg ser 3 forskellige lag:

Øverst løse strandsten delvist kittet/cementeret sammen i grus/sand/ler.

Derunder noget, der ligner lave. Basaltisk lava uden gaslommer.

Nederst et lyst lag, som kan være vulkansk aske eller kalkholdig havbund, hvor de mange hulrum er dannet ved forvitring. Saltvand og regnvand har opløst de svageste dele af materialet og skabt de skarpe kanter og hulrum”. 

På vej fra Porto Heli til Ermioni, passerede vi disse sten. Fantastiske lag, som var ‘piskede med en stavblender’. Nej det er ikke Karl Eriks forklaring. Men barbaras.

Nok skabte fordi Europas plader rejser sig langsomt væk fra Afrika. ??

Fra gyros frokost stedet i Ermioni, ser vi ud på Blue Moon.