De små kirker er allesteder, her på toppen af en bakke, der kigger langt over havet i tre retninger. Lukket og forladt. Men smukt.
Stenene på øen var ellers hvide,her var der lagdelt med en koral farve imellem.
Pladsen ved kirken blev brugt som opmagsineringsplads for forskellige typer sten.
Udsigten fra kirken mod Sifnos og Paros.
Sten murene var anderledes. Stenene var mere porøse, og derfor forvitrede de nemmere end det vi har set på de andre øer.
Det så også ud som det havde været sværere at stable dem pænt.
Pippi var min stifinder. Her var det ret nemt, men en tydelig trampesti vi kunne følge.
Men jeg ville op til toppen. De små buske var stikkende og skarpe, og der hvor man troede at stien var, pludselig endte i en blindgyde.
Det var faktisk også på denne ø, jeg havde læst at der var slanger. Så jeg trampede hårdt. Og kiggede godt efter hvor jeg gik.

Ørken landskab og lige overfor var der de store grusgrave. Vi fandt tilbage til Blue Moon, stille og smukt i bugten.
Ørken landskab og lige overfor var der de store grusgrave. Vi fandt tilbage til Blue Moon, stille og smukt i bugten.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar