Vi to københavnere - Dorte og Hans Christian - har nu været med på havet i adskillige dage, der startede med Svends havne taxi i Cavtat, efterfulgt af mønstring på “Blue Moon” og kaptajnens instruktioner samt bemærkninger af mere personlig art om mindelser om kirkekalk og lige lovlig kort træningstid i underdanighed. Senere er tonen dog mindsket betydeligt - og i morges kunne kaptajnen således atter konstatere fuld besætning, d.v.s. ingen var stukket af i nattens løb.
Ej heller skibshunden Pippi, der er den mest velopdragne og kloge - samt KÆLNE og kærlige hund endnu set på et dæk.
Nu til sansernes motion udenfor rælingen.
I Cavtat badede alle i helt klart vand, den kulinariske vinkel fik et startskud uden lige på to gode restauranter, hvor især den første diverterede med gourmet middag, herunder hjemmefremstillet små sorte rogn af Kahlua - tro det hvem der vil - flinke folk, overdådige både og kaptajnens prøvelser med udtjek bureaukrati i Kroatien. Turen videre mod Montenegro gik “udenskærs” i lidt krævende vejr, men også med springende delfiner og mærker efter de tidligere for os noget uforståelige voldsomme handlinger på disse kanter. Nå, frem kom vi til en luksus marina i Porto Montenegro, hvor vi lå mellem både med et antal besætnings- og rengørings medlemmer, der gjorde Blue Moons to gaster stærkt misundelige. Dog fik misundelsen aldrig fodfæste for alvor, da herværende kaptajn og styrmand tager deres del af gastarbejdet - og mere til. At de fælles bade/toilet faciliteter i marinaen var beklædt 100 % med marmor, bør kun nævnes som en selvfølgelighed. Eneste klage var, at Pippi ikke kunne deltage i luksus soigneringen - animals not allowed.
Og fra Porto Montenegro videre afsted ind i bugten mod det sagnomspundne Kotor, som vi nåede via Perast med to tilhørende øer. En lille fin ø med kirke, hvor man begraver gamle kaptajner (!), og en kunstig ø bygget op af befolkningen med sten og hedengangne skibsvrag. Meget smukke syn og farver der i vandet, men kaptajnen vægrede sig og overhørte spagfærdige forslag om opankring (!) - så vi sejlede ufortrødent videre til Kotor.
Fortøjet til marinaen i to nætter udforskede vi stedet, der aldeles levede op til sit ry med marked, skønhed, turismeidyl, old town/new town og især det gamle fæstningsanlæg, der i århundreder har beskyttet den veneziansk allierede by mod angreb fra landsiden - fra søsiden skulle de nok kunne klare. Og nå ja, så var der jo også fodbold, hvor vi så Danmark overleve, og endda vinde, mod Peru - høje hattesving for Kasper Schmeichel.
Fæstningsanlægget i Kotor er et fantastisk imponerende anlæg, der kravler op ad stejle fjeldsider og danner en halvcirkel bag old town ved bjergets fod. Efter sigende blev fæstningen og dermed byen aldrig indtaget af fjender - men det var jo også før flyvemaskiner, IT-våben og droner, eller plads til indre uenighed.
I går var “Just a perfect day” (L.R.) med en helt nærmest fortryllet sejlads ud gennem Kotor bugten, der gav associationer om Paradis på jord - med Herrens mark bag de omkransende høje bjerge - med ny og gammel bebyggelse langs vandet og gamle, noget forfaldne kirker højere oppe på bjergsiden - kirker der vel har været brugt som sidste, svært tilgængelige tilflugtssteder i tilfælde af nye slanger i Paradis. Sol, flov vind og blank sø gjorde sejladsen uforglemmelig, og selvfølgelig måtte vi igen rundt om de to øer, hvor kaptajnen igen holdt forsvarlig afstand. Senere på sejladsen, udenfor bugten, mørknede himlen og vi oplevede lyn og torden i det fjerne, som vi har gjort det hver dag siden gasternes ankomst - kaptajnen ville utvivlsomt gerne have indskudt en bemærkning her.
En lettere dønningssejlads har nu ført os til Budva, hvor vi ligger med fuld udsigt til bjerge og liv på ydersiden af pier K. En hurtig tur til busstationen og til den gamle by bag murene endte ombord med styrmandens dinner. Til morgen er dagen startet med kaptajnens morgenmad i sol og hede, før vi kaster os ud i den gamle by, Citadellet og hvad vi nu falder over på det her indbydende sted.
I aften skal vi ud for sidste gang, og i morgen tidlig slæber vi gaster os så afsted til bussen til Dubrovnik, mens Blue Moon fortsætter sydover.
Det er blevet lidt langt, men det har altså været meget, meget dejligt for os to at være på havet ombord i “Blue Moon”.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar