Sten tiltrækker mig. Svend driller mig. Skal du igen øge din kollektion af sten billeder? Ja. Det skal jeg skat. :) for det er bare spændende.
Da vi ankom til Otocic Saplun, i den sydlige del af Kroatien, dukkede der et imponerende syn op i horisonten.
En lille ø med kæmpe tunge sten plader, var ved at vælte op og frem og ud af havet. Som en høj stak bøger, som ikke var stablet korrekt, og var ved at skride.
Omkring denne lille ø, var det smukkeste vand i alle nuancer mellem grønt og blå.
Nede i vandet var der græsser, koraller, anemoner, små fisk i store stimer, som glimtede i eftermiddagens sollys.
Vandet var 25,6 grader. I cockpittet var der 30,4. Havet skulle undersøges. Jeg tog svømmemasken på, svømmede i land, Svend sejlede Pippi ind til land i gummibåden.
Vi ankom til den smukkeste 'bounty' bugt. Varmt vand, sand bund, og smukke hvide småsten, klar til at blive samlet op og taget med hjem.
Og de lå der, lige ved siden af de 'klipper' som dristede sig op af sandbunden.
Her var de flotteste revner i pladerne.
Andre steder var pladerne mere afrundede.
Og så de runde smukke slebne sten.
Kontrasterne var betagende, de runde sten, de runde bløde plader, pladerne med revnerne, de forvitrede klipper nede i sandbunden. Og den smukkeste sandbund med revler aftegnet efter bølgeskvup. Og lyset fra solen som dansede i vandet.
Jeg gættede mig frem til min egen geologisk forklaring, men har siden fået den korrekte beskrivelse fra vores skibsmakker Karl Erik Christensen.
Lagene er dannet på havbunden og var oprindeligt vandrette. De er kalkholdige og nedbrydes let af havets bølger og syrlig regnvand. Derfor de afrundede former og mange sprækker og hulrum. Lagene ligger skråt nu, fordi de er skubbet op. Afrika nærmer sig Europa og undergrunden skubbes derfor op og krølles sammen.
Småstenene kommer fordi de ruller rundt i brændingen, når der er bølger, og slides runde.
Jeg bliver helt høj når jeg ser hvordan jorden er i udvikling omkring os.
Link.til vores sejltur
Ingen kommentarer:
Send en kommentar