23 juni, 2018

Grækenland, Korfu

Vi sundede os efter vores natsejlads, på øen Ontonoi, nord for Korfu. Det hedder sig at man skal melde sig til havnemyndighederne med det sammen som man kommer ind i et nyt land. Vi fik af vide fra nye sejlere bekendte, at det så grækerne lidt stort på. Så vi slappede godt af og nød den lille bugt. 

Dagen efter sejlede vi mod Ay Stefanos, men der var overfyldt og en lille bugt med for mange både i var mindre tiltalende. Vi sejlede derfor mig Gouvia, en port hvor vi kunne ‘check in’ i landets bureaukrati. 
Undervejs var der igen torden og lyn omkring os. Men en rolig dag for os. Mindre heldig gik det nord for Gouvia, på Serpa revet, velmarkeret på søkort og på vandet, med store tårne og betonklodser. 
En kaptajn på en 13 meter katamaran var mindre forsigtig end vi var. Vi havde lige snakket om hvor dybt han stak, om han kunne klare at sejle over revet, og bang. Så sad han der, ubehjælpelig fast. 
Trist. Frygtelig for kaptajnen og dem om bord, sikke et chok sådan et brag må give. Da vi ikke kunne give assistance, drog vi videre. De blev senere bjærget af en slæbebåd, bragt i havn i Gouvia, hvor de nok skal have båden på land til reparation. Trist at se. Vi passer godt på her ombord. 

Da vi kom til Gouvia, fik vi (efter lidt forhandling) plads i havnen. Der var ellers plads til 1535 både, men de meldte i første omgang at der ikke var plads til os!!
Da jeg gik op på havnekontoret kl. 1530, fik jeg afvise at kontoret var lukket for i dag! Så fil vi lov til at blive i havnen (64 euro!). 
Vi mødte en herlig dansk familie, Alex, Priscilla, to børn Jasmin og Emmely, (Vejle Ø) og hørte om deres voldsomme oplevelser med deres båd efter overtagelsen i Barcelona. Jeg har dybt respekt for familien som tager orlov i et halvt år, sælger hus, sejler, og tager de udfordringer som livet ombord nogle gange giver. Flot, dybt respekt for det. 

Vi måtte lige ordne vasketøjet, og det var Svends tjans. 
Han fandt heldigvis en venlig græsk mand som knoklede med vasketøjet dagen lang, og for knap 200kr. blev tøjet vasket, tørret og foldede sammen. 
Nem tjans, Donby. 
De skulle fejres, så vi fandt en fin taverna Georges Grill. Lam på grillspid. Vældig lækkert græsk mad. 
Vi måtte også lige smage en Retsina:) alt imens Serbien og Schweiz spillede fodbold på storskærmen. 

En hyggelig aften på græsk taverna. Det kan vi godt risikere at blive lidt afhængig af. :) 

Morgenen bød på overskyede himmel, torden og lyn. Svend vil klage til turistministeriet, på reklamerne regner det aldrig i Grækenland. 

Smukt er det, selv med skyer, og på en måde, minder det om bc canada, selvom jeg aldrig havde set ligheden før jeg kom. Men de smukke bjerge, øer, fastlandet, og havet binder det hele sammen i smukke blågrå farver. 

En smut forbi Korfu by, smukt set fra havet, men ingen af os er tiltrukket til så stor en by med varmegrader tæt på 30 og tusindvis af turister. Vi nød det fra vandsiden:) Historiens vingesus er opløftende. 

Heldigvis her har der været en overensstemmelse over hvilke farver der måtte anvendes på husene. Smukt afstemte jordfarver. Andre steder har der desværre været en blå, en lilla eller skrigegul, som har råbt til os på havet- byplanlæggerne har sovet i timen? 

De smukke gamle borge er ofte opbygget med smukke volde. Jeg har tit tænkt på hvem der har bygget disse, hvilke stilladser de har haft, hvordan de fik stenene fremme, hvordan de skar stenene til. Hvordan målte de for at få voldene i lod? 
På denne vold er der et styk som er skredet i havet. Trist at se, men til gengæld så imponerende når voldene har stået i så mange år. 

Pippi kan altid finde en vej ind til en kærlig klap. Her passer hun på kaptajnen. 

Ingen kommentarer: