Efter besøget i det støvede krater, trængte vi til en kaffepause. Den lille by Nikia var målet. Der er en fantastisk lille restaurant på toppen af bjerget.
Heldigvis kan man benytte de små skæve toiletter på selv de allermindste caféer.
Og på vej derude om bagved, sidder der tit en bedstemor eller bedstefar, og ordner.
Her sidder bedstefar og ordner artiskokker.
Cafe Porta
+30 2242 031832
https://maps.app.goo.gl/ctSVG7pAJ3YS4ny18?g_st=ic
Nikia bar præg af forladthed. Mange grækere er emigreret til Nord Amerika. De beholder deres familiehjem her, og kommer kortvarigt tilbage i de varme måneder. Nogle renoverer deres gamle huse. Desværre er der mange andre som forfalder. Kun 20 personer bor i ‘byen’ om vinteren. Det må være svært at holde en cafe åben på det grundlag.
Kirken var, som sædvanlig, meget velholdt.
Kirken var, som sædvanlig, meget velholdt.
På vej fra Nikia til Emporius.
Der er lidt vinranker på øen. Men desværre der de forsømte ud.
Med udsigt fra den lille bys bedste restaurant over vulkanen.
Το μπαλκόνι του Εμπορειού, To Balkoni
+30 2242 031607
https://maps.app.goo.gl/UQtEaNfbMLtXvyyx9?g_st=ic
Jeg tænkte at cinamon kanel drik lød spændende. Men der var ikke meget ægte kanel over den. En rød sodavand havde nok været lige så god. Men betjeningen - yderst venlig.
Jeg var blevet fristet af artiskokker som jeg så tidligere, og bestilt en grøntsagsret.
Men også her i Grækenland, kan de ødelægge grønsager ved at koge dem for længe.
Frosne ærter og gulerødder kogt for længe, med en let citronsmag, og sp artiskok hjerter i til sidst.
En skuffelse.
Men en tur rundt i den lille by, skulle der til:
Smukke hvide malede huse og blå vinduer, istandsatte til punkt og prikke. Forfald og forsømt - det er ærlig. Men affald - lige ud til den fantastiske udsigt - hvorfor?
Vores lille havn hvor vi har søgt læ for vinden. Palio.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar