Turen op til Nikolus Paradisio var smukt, men på vej tilbage til båden var der en meget aggressiv tam hund som var sluppet ud af sin indhegning. Der gik ikke mange sekunder før den snuste til Pippi og viste tænder. Svend var modig og sparkede til hunden og blev heldigvis ikke bidt. De hunde som holdes inde i hegnet og aldrig er blevet socialiseret, er farlige. Og vi passer godt på Pippi som næsten altid er i snor.
Hun holder sig fra kattene som ikke ser særlig sunde eller raske ud. Og efter sådanne ture trænger hun til at slappe af på båden.
Aftensmad blev indtaget på Ilas igen.
Søde mennesker, søster til Stukas restaurant i Pothia.
Ude i bugten havde vi fået naboer - to katamaraner med 10 unge englændere på hver båd, var kommet og lå og var klar til gest os de gode gamle engelske drikkevarer. De holdt heldigvis langt nok væk fra os, så vi sov det meste af natten. Måneskin og klare stjerner fulgte os.
Den næste dag, sejlede vi videre til Vathy. En fin lille bugt med stejle klipper ud mod havet.
Svend er blevet rigtig god til havnemanøvre, en kunst med Blue Moon, som er langkølet, og uden bovpropel og i dag med megen sidevind.
Men en selvbestaltet havnemester på kajen mente at han skulle fjernstyre kaptajn Svend. Tja. Meget stressende at blive råbt til, når han nu ikke kender båden så godt som Svend.
Men en selvbestaltet havnemester på kajen mente at han skulle fjernstyre kaptajn Svend. Tja. Meget stressende at blive råbt til, når han nu ikke kender båden så godt som Svend.
Efter andet forsøg i det snævre indløb, lykkes det.
Godt gået Svend.
Flere gange anløb der ‘pirat skibe’ og lukkede en hale af pinke solskoldede turister ud på kajen. Der er boder med friskpresset appelsinjuice, marmelader, svampe, skaller i alle afskygninger og græske donuts som spreder duften af friture over havnen.
Jeg tog ikke billeder af kvinder med tanga bikinier som gik fra borde med ikke mere end tre trekanter, og holdt deres ikke særlig charmerende kæreste i hånden.
Så respektløs, syntes vi.
Efter turbådenes afgang, blev havnen igen en søvnig lille fiskerihavn som ventede på den næste fangst.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar