Stenmurene på Nisyros
Gennem mange hundrede år, har landmændene på øen bygget terrasser. Dermed kunne de for det første, udnytte det stejle terræn, og danne dyrkningsareal.
Selv små felter på et par kvadratmeter blev dannet.
Det er nok svært at se de mange niveauer af terrasser der er på bakken her.
Og her er det nok endnu sværere at se terrasserne, fordi træerne er begyndt deres indtog over hele øen.
De mange små marker bliver ikke dyrket længere. Landmændene er blevet gamle. De unge er flyttet til storbyerne. Man kan ikke købe grønsager dyrket på Nisyros længere.
Så lige så stille, kommer egetræerne fremme, de trives godt i klimaet. Og efterhånden som deres rødder vokser, bliver disse stendiger ødelagte.
Et træ jeg aldrig før har set - et pistacietræ, trives fint her og giver skygge til geder, køer og får.
Vi var nu op på Paleokastro
Paleokastro is a classical period acropolis of the ancient city. It is still in very good condition because of its high quality construction and represents
one of the best fortification works of ancientry, basaltic andesite, one of the hardest rocks in the world. The main gate is composed by well-hewn stone blocks with a perfect fit of the connecting surfaces. The total length of the fortification is very big, as it surrounds the entire land-lubber site of the rocky hill above the south end of Mandraki. The wall and the cliff delimit an area of about 130 acres total perimeter almost 2 km, while the weight of some of the stones that form the wall, reach 3.5 tonnes. Fra https://www.nisyrosinfo.com/see-more/sightseeing/paleokastro
En Akropolis, en flere meter tyk stenmur, bygget i 350 BC, og bagved disse murer, boede der mennesker, på 130 arves (50 hektarer) og havde en hverdag hævet højt over det ægæiske hav. Der var kun en port. Her var der en dobbeltmur. Vagterne kunne stå med kogende olie og hælde det ned over fjenderne.
Hvordan har man - for over 2000 år siden, kunne skære disse trapez formede sten (de største vejede 3,5 tinnes) og sætte dem på plads?
Desværre blev det byggede ovenover en jordskælvsrevne, og murene faldt sammen efterhånden. Der var heldigvis gode folk som startede et projekt til at genskabe murene. De fandt ud af hvilke sten der hørte til hvor, og murene blev genetableret.
Et fantastisk projekt.
Og så var herre og frue Blue Moon trætte, og vi orkede ikke engang at tage ud og spise på den gode restaurant Irina i Mandraki, som vi var blevet anbefalet. Sikke en lang dag på den spændende ø Nisyros!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar