Billeder siger mere end 1000 ord. Alligevel er det måske rart med lidt ord undervejs.
Vores tur har på alle måder været vellykket.
Båden fungerer super, nu med fire nye forbrugsbatterier (det tog lige lidt bekymringer for kaptajnen, og en firedages leveringstid, men selv det blev holdt i en rolig og hyggelig havn, Milna). Båden Blue Moon er rummelig, stabil, tung, plads både ude og 'nede', og Svend er god til at manøvrere den.
Vi har ligget meget for anker, elsker at svaje rundt med vinden og få nye udsigter hele tiden.
Havnene er flotte OG DYRE. Op til 500kr. Pr. Nat, her i lavsæsonen. Og det er stadig lavsæson, selvom vi synes at det er højsommer:) men der er heldigvis ikke helt fyldt op i bugterne eller havnene endnu.
Sommeren er over os her, ligesom i Danmark. Varmen er lidt hårdt ved Barbara, så hun forsøger at starte dagen tidlig, søger skygge og svømmeture, og siestaer.
Maden har været en gastronomisk rejse fra den ene god anbefalede restaurant til den næste. Særlig hit er 'Muslinger buzaru',hvor suppen er tyknet af brødkrummer.
En enkelt dessert er der blevet plads til:
De gamle byer byder på slidte sten, snævre smøger, smukke og skæve huse, slidte skodder- ja - og de evige billeder der bede om at blive taget.
Ankerbugterne er indbydende med turkis blåt vand, som nu er kommet op på 23,6 grader. B tager mange lange svømmeture med coaching fra Nicolai hjemmefra. Den gode kroatiske hvidvin bliver også nydt.
Menneskene er søde og imødekommende. Vores mindre gode oplevelser sidst år, skyldes måske en turisttræthed sidst på sæsonen.
På en svømmetur ( Klementi) mødte B fem ældre gutter på tre endnu ældre både, og vi blev budt over til grillet lam. En fantastisk oplevelse. Der var også blæksprutte på grillen, som de beklagede ikke var kogt længe nok, så det var lidt hårdt. Som dessert fik vi lækker tørret skinke og får ost fra Paz. En hyggelig aften, som vi kvitterede for ved at besøge restauranten som den ene mand ejede, i bugten Loviste.
Her mødte vi både Milan, og også den ene mand igen - P og hans søde kone V. Efter en dejlig middag på havnefronten, tig vi hjem til det søde par, og smagte hendes hjemmelavet grappaer, på karob og grønne valnødder. En dejlig aften, med indblik i livet nu og under krigen i Kroatien. Tankevækkende. Og dejligt.
At rejse er at leve. Ig for mig er det også at møde mennesker med helt andre liv og vilkår, end dem vi kender
I vores hverdag.
Tænk- at skulle lægge penge ved siden af, for at få lov til at få en medicinsk behandling eller operation?
Eller .... at blive fyret fra et job, fordi man er barn af en 'mixed familie' med en serbisk og en kroatisk forældre.
Jo. I Danmark har vi det godt.
Er andet ægtepar vi mødte er dansk Thorkild og hans kroatisk kone Karina, fra Fishermans House på Klementi, en kort sejltur sydvest for Hvar. Thorkild har lagt sit dansk liv om, flyttede hertil, dyrker vin, oliven, grønsager, har en pension, restaurant, bygger til (Valhalla er lige kommet til). En skøn hårdtarbejdende familie, stor respekt fir dem. O endnu et sted med skøn mad- sikke en grill tallerken vi fik!
Vi mødte også Peter og Christene, et herligt engelsk ægtepar, sejler på en Xboat de selv har hentet i Danmark. De har begge rødder i 'luften' som pilot og kabineboss, så det medførte også spændende samtaler. Vi håber at møde den igen i det ioniske hav i Grækenland.
Dagene går stille, skibshunden Pippi skal luftes og det giver os alle flere ture på land, i skove og mellem rosmarinbusker som vokser overalt og dufter så skønt på vores vej. Pippi er blevet 'grankogle' løber, og er vild med at svømme, løbe og springe efter grankoglerne. Hun finder ro og skygger indtil vores næste udflugt i land, en herlig skibshund.
Nok for nu- vi stortrives og nyder det fantastiske liv ombord BlueMoon, føler os priviligeret at vi kan dele så mange gode oplevelser sammen.
Kærlige tanker.