31 maj, 2021

Paros Naoussa

Efter to dage for anker i det smukkeste vand, tog vi ind til en lille by Naousa, på øen Paros ved den røde prik på kortet. Ca 200 km. Sydøst for Athen.

Her er bestemt flere mundbind og turister end vi har set siden lufthavnen.

Men det er så smukt.

Morgenbillede fra båden

Og aftenlys over den gamle by.

De små gader virker som en magnet på mig.

Fiskerbåde i den gamle havn.

Farvespektrum fra pastelgrøn over til knald kobolt.

Træer som giver skygge og dybde.

En fin måde at bruge tomatdåser.

Vil det mon se lige så fint ud med dem fra Netto?

Endnu en lille kirke.

Fin måde at bruge kedelige gasbeton sten.

Skilte gade sten kaos.

Jeg får aldrig nok af de mosaikker, mønstre, farver.

Sådan en hyggelig Fairtrade forretning.

Herligt når den blå farve bliver brudt, her af denne smukke bourganville, og en rød stribet markise.

30 maj, 2021

En tur på 25 sømil i roligt vejr. Mulighed for at få begge sejl ud…….men kun i ca. 20 min, hvorefter vinden lagde sig igen. Storsejl var umuligt at få rullet ind i masten igen !! Vi baksede med det et stykke tid men fik så løst problemet ved at åbne for dækslet til mastefoden. Hvorfor det hjalp er vi ikke helt sikre på….men ind kom det. Vi havde planlagt at ankre op i bugten nord for Naousa havn. Et rigtig dejligt sted hvor vi valgte at ankre i 3-4 m vand med turkis grøn farve.

PS. Det er vinden der har tag i Barbaras kjole
Der var nu rig mulighed for afslapning i to dage inden vi tager ind i havnen Naousa, som ses bag ved Blue Moon på billedet nedenfor.

Spændende stenformationer på vores tur til en taverna for enden af bugten.

Flotte græsser, blomster og buske i landskabet.

Det duftede stærkt fra denne gule busk. Jeg genkender planten fra små krydderpotte hjemme i danmark. En chokolade ...? Så smukt imod det blå hav.

Svends kolde øl var hans mål, vi kom til den fine taverna.

Men desværre- LUKKET- ‘måske åbner vi om et par dage’ sagde manden som så sødt gav os to flasker vand, vi skulle ikke betale, vi skulle bare komme igen en anden gang. Så der sad vi, ved endnu et lukkede ‘vandhul’.

Vi havde troet at de alle var sultne efter gæster efter deres lockdown. Der var en del gæster på stranden. De havde vist haft god tid til at male og spule fliser, forberede genåbningen. Men nej. ‘Måske om et par dage’.

Prickly pear cactus på tavernaen. Utroligt at så grim en plante kan levere så fine blomster, som bliver til så fine frugter

De lilla statis evighedsblomster fulgte os hjemme til båden, sammen med de søde bløde runde kattepote lignende planter.

29 maj, 2021

Tur på Syros Ermoupolis

Træt og sulten, efter to smukke og skuffende lukkede restauranter, var vores første prioritet i hovedbyen, at få noget MAD OG DRIKKE!

Byen var en gang hovedstaden for alle cykladerne øerne. Der var meget at byde på, også TRAFIK!

Og ingen parkeringspladser! Vi jagtede restauranten vha google Maps. Men men men. Ingen steder at parkere. Vi søgte ned mod havnen, hvor vi havde set en p-plads på et kort. Smalle marmor veje, biler parkeret hulter til bulter, en lejet bil vi ikke vil lave skrammer i, to sultne og tørstige voksne, en meget varm hund, kl 12:30 i den 26 graders varme bil! Og et mål. En p-plads! Og noget i skrutten!

Lige pludselig var vi havnet for enden af en ensrettet blind vej, som kun var tilladte for scooter, med caféer og butikker som væltede ude på gaden med stole og displays og høje marmors fortovskanter, og en dejlig mand som chauffør med mange kompetencer. Men det med at køre i byer er ikke en af dem. Og det med at bakke en bil er bestemt heller ikke! Godt at vi ikke havde en stor bil. Og pludselig vendte han, på den bitte smalle vej, vendte han! Pyha. Godt klaret kaptajn.

Og vi fulgte intuitionen og satte kurs lidt ud af byen. Fandt en p-plads og besluttede at tage det første og bedste cafe.

Den første var en megen fin og dyr restaurant som heldigvis havde lukket.

Det næste sted var mit oprindelige mål. Sta vaporia

sta Vaporia

+30 2281 076486

https://goo.gl/maps/Y8XBKJhejBSpAyRk8

Jeg glædede mig. Endelig! Men desværre. Vores tredie smukke skuffelse. ‘Tomorrow maybe’ sagde den søde mand som vaskede menutavlen mens han sad på de blanke slidte marmor sten.

Vi kiggede på hinanden,og den smukke udsigt, det turkise blåt klart vand, og gik ned til havet da vi så en ret fashionabelt restaurant lige ved vandkanten. Den er længst væk på billedet her.

Og endelig! Kunne vi skaffe! Der var både kolde øl, stor friskpresset appelsinjuice, mad (nej vi har ikke en menu, det er vores første dag efter lockdown!) og en smuk udsigt. Man kan måske fornemme at Svend og jeg var nogle af de ældste på denne vandpibe hotte top restaurant. Og havet var ikke det eneste der var smukt!

Vi fik slukket tørst og sult. Pippi fik en tur i havet og kølede godt ned. Og så kiggede vi på et af vores mål for byturen. Den smukke kirke på toppen af bakken.

Vi tændte et lys for vores ven Kaj, og tænkte på Vibeke og familien.

Kirken havde smukke facetter. Men der er ikke et sted at finde ro og hvile øjnene. Alt for meget for min smag. Men enkelte dele var flotte.

Trætte og mætte, besluttede vi at vente med de andre arkitektoniske nye klassiske perler i byen. De måtte vente til næste gang.

https://www.greeka.com/cyclades/syros/villages/ermoupolis/

Vi besøgte en lille strand flække på vejen hjem til båden.

Galissas. Meget familie venlig beskyttet strand. Næsten mennesketomt.

En dejlig dag for alle. Selv Pippi var træt da vi kom hjem til Blue Moon.

Tur på øen Syros Ano Syros.

En fantastisk lille by

Bygget kun 3,5 km. væk fra hovedbyen Ermaopouli.

Byggede af venetianer,

Et sted hvor katolikkerne kunne være i fred for de andre trossamfunde.

Den fortsatte med at være katolsk gennem middelalderen.

https://www.syrosisland.gr/en/place/ano-syros/

Arkitekturen var designet for at sikre sig mod angreb. Derfor de smalle gader, få byporte, labyrint layout.

Den smukke kirke var låst, men stod så smukt udefra, så flot over byen og landskabet. Kirken havde ligget der siden 800 tallet, og havde været genopbygget fem gange, grundet brand, angreb, renovering osv.

Efter den smukke skuffelse, nordpå i i st. Michalis (andet post) var vi meget parat til vores formiddags drink. Også her, var planlæggeren klar med det bedste bud på STEDET. men lockdown, meget få turister endnu (det men at gå for os selv har vi ellers haft glæde af) - og endnu en smuk skuffelse.

Videre i den varme bil til hovedbyen, hvor der ventede endnu en vel undersøgt og god tørstslukkende oplevelse.

Tur på øen Syros St. Michalis nordpå.

Jeg havde set de små ATVer og scootere man kunne leje. Grækerne kører på den med indkøb, hunde, småbørn. Tit uden hjelm. De er fristende, her i varmen, brisen. Billige. 15 euro for en dag. Taxa til byen kostede 15. Retur 30. Busruten? Ingen kendte tidsplanen, det kan piloten og jeg ikke arbejde med.

Men da ruden kom for vores lille udflugt, blev Svend bekymret. Det med at have Pippi ned mellem benene på en scooter...? Det var han bekymret for. Og her ombord, tror vi på sikkerhed, tryghed, og er der noget vi er bekymret for, skal det ikke udføres.

Det blev heldigvis en bil lejet for 25 euro gennem mistralis https://www.ezcar.eu/maistralicarrental/index.php

Hentet og bragt til havnen. Flot.

Og det var klart den rette beslutning.

Vi kørte nordpå til st. Michalis. Der var mange stigninger. Og mange hårnål sving!

Her er den lille by Anos Syros set nedefra, hvor man fornemmer stigningen i landskabet. Vi smilede ved tanken om at vi kunne også have lejet cykler!

St. Michalis var en lille forladt by, hvor jeg havde set frem til at købe lokale oste, honning, andre delikatesser fra øen Syros.

Den lille smukke kirke havde åben.

Et lille træde toilet placeret på en fantastisk beliggenhed. Markerne bagved er markeret med stendiger, som er spredt over hele øen. Fascinerende. Hvem byggede disse? Hvor mange ømme skuldre, dårlige rygge? Var det for at etablere terrasser? Eller for at markere her er mit, her er dit? Eller for at holde dyr inde? Eller for at kultivere afgrøder som ikke kunne vokse i den stenrige jord? Eller mange af disse?