29 juli, 2020

Leonidas

Med en halvvind på 10 m/s sejlede vi over til Leonides. Vinden i havnen var igen kraftig og vi måtte bruge to forsøg og 50 m kæde på at få båden ind hækken først. 
Her på havnefronten blev vi hilst velkommen af mor Margareth og sønnen Michael der tilsammen driver en restaurant her i havnen. Hjerteligt gensyn. 



For Anker i Hinitsa Bay

Et dejligt ankersted på vej til Porto Cheli. 




Det er i dette område at King Konstantin og dronning Anne Marie bor. Desværre var vejrmeldingen forkert så vinden tiltog om natten og gav meget uroligt hav og dermed gyngende båd fra kl  0400. Kl 0700 fortrak vi til en roligere bugt for at få et par timers søvn. 

Hydra TIL Ermioni

Herefter gik turen til Ermioni. Vi færdiggjorde sikringen af ankerspillet ved kontakten i stævnen. 


Nu kan man lukke klappen over kontakten og derved undgå at udløse ankermotoren utilsigtet. 

28 juli, 2020

Poros til Hydra

Vi besluttede at gøre et forsøg på at komme ind i havnen i Hydra. Vi timede ankomsten til ca 1200 hvilket viste sig at være en god beslutning. 




Vi måtte naturligvis lige op og banke på Leonard Cohens hus 



25 juli, 2020

Afgang mod Poros

Vi sejlede mod Poros med et badestop i Ormos Kapsali. 


Ved ankomst til Poros var vinden ikke helt løjet af og vi brugte derfor lidt tid på at få båden ind til kajen. Igen oplevede vi at havnen stort set var tom. 






Ankomst af ny gast

23. Juli ankom så den nybagte morfar Lars Hauser. 


Turen gennem systemet i lufthavnen og efterfølgende færge tur forløb uden problemer. 
Velkommen til Grækenland og Blue Moon. 

23 juli, 2020

Påmønstring af en ny gast

Efter flere fortrædeligheder med græsk  bureaukrati vedrørende elektronisk indrejseansøgning er Lars Hauser nu på vej med SAS. Forventes til Methana via Poros kl. 1700

20 juli, 2020

Ind til Poros

Det var blevet tid at tanke op mm og turen gik derfor ind til Poros. Her mødte jeg Jayne og Tom som er sejlende i en HR 42. Vi fik erfarings udvekslet omkring HR samt området hernede generelt. En rigtig hyggelig aften i godt selskab. 


Solnedgang i Poros over hovedet på
The sleeping beauty of Poros. 

Ankring i Ormos Kapsali

Lige sydøst for Methana ligger en pragtfuld ankerbugt. 






18 juli, 2020

Epidavros til Georgios og Methana

Efter opholdet i Vathi var det blevet tur til en opankring i bugten ved Epidavros. Jeg havde udset mig en lille havn på nordøstsiden af Methana ved navn Georgios. Desværre var der fuldt optaget og ingen så umiddelbar ud til at ville flytte sig. 


Turen gik herefter videre til hjemme havnen i Methana. 




Pga svovlkilder i nærheden ser vandet lidt ouzo agtig ud en gang imellem



15 juli, 2020

Til Vathi

Så kom turen til en af vore favoritter nemlig Vathi på vestsiden af Methana. På vej herover fik jeg selskab i ca.45 min af en flok delfiner. 
Igen god plads i havnen i den lille by








Solopgang ved Epidavros





14 juli, 2020

For anker i bugten ud for Epidavros

Efter en nat med en vind der stod lige ind i bugten og deraf meget gyngen ved kajen, besluttede jeg at ankre op i den smukke bugt udenfor byen. 







13 juli, 2020

Så skulle pelsen trimmes

Min ven Kostas har stadigvæk gang i frisørforretningen. Han er en forsigtig mand så alt udstyret måtte på før klipningen. 



12 juli, 2020

Solnedgang i Epidavros





Store tun i farvandet ved Epidavros

En fiskers fangst i dag





Korfos TIL Epidavros

En kort tur på 9,5 sømil kun afbrudt af en flok delfiner.Ved ankomst var alle muligheder åbne mht ankring, bøjer eller bykajen. Ingen både i havnen så det blev bykajen. 







 

Agistri til Korfos

Vinden havde lagt sig som forecastet og kursen blev sat mod øen Agistri på vestsiden. Desværre var der ingen læ for vinden på nogen af ankerpladserne og jeg fortsatte derfor op til havnen på nordsiden. En lille havn med en del fastliggere og mange linet i vandet. 




Jeg satte derfor kurs mod Korfos på Peloponnes 




Her var der læ på vores”sædvanlige” ankerplads. 
Om morgenen skiftede vinden uventet og jeg måtte rykke over i den modsatte del af bugten nær byen. Her kunne jeg så nyde morgenkaffen til lyden af præsten der messede gudstjenesten i den græsk katolske kirke. 


10 juli, 2020

Et par dage i hjemme havn

Meltime vinden har besluttet at blæse kraftigt et par dage. Jeg har derfor valgt at gå i havn i Methana indtil lørdag. Jeg planlægger derefter at sejle nordpå mod øen Agistri,hvor der ifg.navionics er en del fine ankerbugter samt en hyggelig havn på nordsiden. 


Indsejlingen til vores havn i Methana set mod syd. 

07 juli, 2020

Dokkos til Poros

Tiden nærmede sig hvor Lars Stenild skulle hjem. Vi satte derfor kursen mod Poros hvor vi havde et kort indkøbsstop. Vi lagde os for anker i en pragtfuld bugt vest for Poros. Her fik vi en fantastisk opgang af fuldmånen over Poros at se. 


Næste dag sejlede til Poros og fik ordnet de sidste småting samt afleveret vasketøj hos Mary’s. 

Stor tak til Lars Stenild for hyggeligt selskab samt bidrag til at holde Blue Moon’s systemer intakt😄


God rejse hjem. 

04 juli, 2020

Monemvasia til opankring ved Dokkos

En tur på 48 sømil😴 men nødvendigt da Lars skal med færgen fra Poros den 6. 
Ingen vind på turen men selvfølgelig da vi skulle ankre. 


Fuldmåne ved Dokkos bay



Gerakas til Monemvasia

En kort tur på ca. 9 sømil til en perle på Peloponnes. 


Byen er opdelt i upper og lower del og øverst findes en kirke som med skiftende herskere har også været en moske. 




Vi gik fra båden og op til kirken 150 meter over havet. Der sad en venlig ældre dame der lukkede kirken om 5 minutter. 
Heldigt at vi kom før lukketid og fik et glimt af kirken indendørs. 


Efter denne kraftanstrengelse måtte vi belønne os selv ved ankomst til lower city. 


En gåtur tilbage til båden eftersom bussen IKKE kører om eftermiddagen 😫