Så kom tiden hvor vi skulle vestpå, tilbage til vores hjemmehavn Methana.
Kaptajn Svend havde brudt turen op i 3 dage * 35 Sømil (ca. 6 timers sejlads ad gangen).
Og den sidste dag 56 sømil (ca. 10 timers sejlads).
Bugten på Donoussa var meget lidt beboet, men husene var ved at blive istandgjort på smukkeste vis.
Gederne og hanerne gik rolig rundt i de små skæve gader. Vi lå for anker i den nordøstlige bugt.
Videre til Naoussa, en smuk by vi havde været i lige før Påske.
Der var nu ikke kun græske Påske besøgende, men nu var der alverdens sprog. Mens vi sad og spiste på vores bedste souvlaki sted, faldt vi i samtaler med Amerikanere og Australier.
Byen var blevet lidt hot, mange vældig pæne mennesker med store flotte indkøbsposer.
Havnen var også fyldt og der var også mange store både som tog pladserne.

Denne yacht kunne lejes fra 120.000 dollars om ugen.
Dertil kom udgifter til brændstof, mad og drikke, tøjvask, havnepenge…..

Der var også ledige pladser, som senere blev fyldt op med katamaraner.

Og smukke billeder var der også.

Videre til Serifos, som fortsætter i næste opslag.